Persondata politik

Wiggins: Overrasket over Cadel

Englænderen afviser, at han kaldte sin holdkammerat Chris Froome tilbage på dagens hårde bjergetape i Tour de France

  • Bradley Wiggins (tv.) blev igen udfordret af Vincenzo Nibali (th.) på dagens etape, men fik alligevel holdt italieneren i skak. (Foto: Claus Bonnerup)
« Forrige
Bradley Wiggins (tv.) blev igen udfordret af Vincenzo Nibali (th.) på dagens etape, men fik alligevel holdt italieneren i skak. (Foto: Claus Bonnerup)
1 af 2
Næste »
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

 

LA TOUISSUIRE (ekstrabladet.dk): Cadel Evans forsøgte at vinde tid på Bradley Wiggins i den gule førertrøje på dagens hårde bjergetape i Tour de France, men sidste års vinder af det franske etapeløb faldt. Og faldt hårdt.

Evans faldt fra anden- til fjerdepladsen i den samlede, da hans angreb på den anden af dagens fire stigninger ikke alene blev neutraliseret rimelig hurtigt, men også betød, at han manglede kræfter, så han blev sat på sidste stigning.

Cadel Evans kom i mål som nummer 11, 2,23 minutter efter vinderen Pierre Rolland og 1,26 efter Wiggins.

Læs også:

Se også: Chris Anker med fremme på gigantetape

- Jeg var en smule overrasket over, at Cadel blev smidt af, men jeg var endnu mere overrasket over, at han angreb, hvor han gjorde.

- Det var altså meget langt fra stregen, og det overraskede mig. Det er ikke noget, jeg ville have haft modet til at gøre, sagde Bradley Wiggins på et pressemøde efter etapen, hvor han tilmed roste konkurrenten Nibali, som han allers har haft lidt verbale skærmydsler kørende med de seneste par dage.

- Nibali viste med sine angreb, at han bliver stærkere og stærkere i løbet af Tour de France, sagde Team Sky-kaptajnen.

Læs også:

Se også: Chris Anker: Pis også!

På den sidste af dagens fire stigninger kunne man kortvarigt opleve det usædvanlige, at Skys løjtnant, Chris Froome, stak af fra Wiggins, før han tydeligvis fik besked over teamradioen om at lade sig falde tilbage til Wiggins igen.

- Lige da koncentrerede jeg mig kun om mit eget løb, og jeg forsøgte at holde en konstant rytme. Der var en masse larm i radioen og omkring mig, og der var en masse forvirring, men det var ikke mig, der kaldte ham tilbage. Men Chris viste da i hvert fald, at han havde gode ben. Det var en god dag for holdet, sagde Wiggins med et smil.

Læs også:

Se også: 'Fornøjelse at høre Bjarne i radioen'

Chris Froome blev altså kaldt tilbage af sportsdirektør Sean Yates i følgebilen - men overtog alligevel andenpladsen i løbet. Han er 2,05 minutter efter Wiggins, mens Nibali på tredjepladsen er 2,23 efter. Cadel Evans faldt ned på fjerdepladsen, hvor han er 3,19 minutter efter Wiggins.

I øvrigt fortalte Wiggins også, at de havde snakket om, at Froome eventuelt skulle angribe på dagens etape.

- Vi havde snakket om, at Chris skulle prøve noget, så længe jeg bare sad sikkert sammen med Nibali og de andre, for vi var ikke tilfredse med tidsforkellen og ville gerne tage tid på Cadel, siger Wiggins.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik