Persondata politik

Saxo Bank-direktør: Chris var som Contador

Der var fantastisk stemning i sportsdirektørbilen bag Chris Anker Sørensen, som blev nummer syv på 11. etape

  • Chris Anker Sørensen henrykkede Team Saxo Bank med sin kørsel på dagens etape. (Foto: Claus Bonnerup)
« Forrige
Chris Anker Sørensen henrykkede Team Saxo Bank med sin kørsel på dagens etape. (Foto: Claus Bonnerup)
1 af 2
Næste »
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Manden bag Team Saxo Bank-Tinkoff Banks hovedsponsorat, bankdirektør Lars Seier Christensen, havde en spændende dag ved siden af Bjarne Riis i holdbilen under 11. etape, hvor Chris Anker Sørensen blev nummer syv.

- Det var super fedt, som det altid er, når jeg kører med her. Det var ligesom at sidde der med Alberto Contador eller Andy Schleck i gamle dage. Det var en fantastisk præstation af Chris Anker, siger Lars Seier Christensen.

Læs også:

Se også: Chris Anker med fremme på gigantetape

- Stemningen i bilen var god. Bjarne gør en kæmpe indsats for at få Chris Anker til at holde fokus, selv om det helt klart var svært ved flere lejligheder. Det er super interessant at se den del af det, hvor vigtig Bjarne er, når det gør ondt på Chris.

- Det er altid sjovest at sidde helt fremme i feltet, når man kører op ad et bjerg. Så det var ligesom en god dag med Contador.

Læs også:

Se også: Riis: Imponerende Chris Anker

Nedkørslerne er ikke Chris Anker Sørensens terræn, og her trak danskeren lidt for meget i bremsen ifølge holdejer Bjarne Riis.

- Bjarne var ivrig efter at få ham til at rykke igennem. Han forsøgte at støtte ham og få ham til at holde kadencen.

- Især efter det andet bjerg, da han var et halvt minut efter, leverede han en eminent præstation, hvor Bjarne spillede en kolossal rolle i forhold til at få ham til at have mod på det.

- Hvad råber Riis i den situation?

- At han skal huske, hvad han har lært. At han skal komme hurtigt ud af svingene og slippe bremserne og give gas, siger Lars Seier Christensen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jacob H. Jensen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik