Persondata politik

Mørkøv: Vil vinde for min døde far

Michael Mørkøv har blikket zoomet ind på etapen 14. juli. Den vil danskeren vinde til ære for sin døde far

  • Michael Mørkøv håber på en etapesejr den 14. juli. (foto: Claus Bonnerup)
Michael Mørkøv håber på en etapesejr den 14. juli. (foto: Claus Bonnerup)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

EPERNAY (ekstrabladet.dk): Det var Michael Mørkøvs far, der fik den mest omtalte dansker i Tourens første uge til at køre på cykel.

Derfor vil den 27-årige rytter særligt gerne vinde en enkelt etape i årets Tour de France. For at ære sin far, der for fire år siden døde af kræft.

Derfor er blikket allerede nu zoomet ind på de 217 flade kilometer, der udgør 13. etape.

- Jeg vil meget gerne have en etapesejr i Tour de France den 14. juli.

- Dagen betyder noget specielt for mig, fordi det var den dag, min far døde. Derfor vil jeg rigtig gerne vinde den dag, siger Michael Mørkøv før dagens etape.

Det var Mørkøvs far, der fik sat danskeren, der lige nu kører rundt i den prikkede bjergtrøje, i gang med cykling. En tur til 6-dages løb, da Michael Mørkøv var 10 år, tændte gnisten.

- Det var den aften, min fascination af cykelløb startede, har Mørkøv sagt til Ekstra Bladet.

Se også: Mørkøv kan score kassen på sine angreb Læs også: Mørkøv kan score kassen på sine angreb

Langt senere måtte Michael tage afsked med sin dengang 56-årige far.

Det kan dog blive svært for Mørkøv at give sin afdøde far en etapesejr den 14. juli.

Dagen er den franske nationaldag, hvor mange ryttere traditionelt vil i udbrud - og det er desuden den første flade etape efter en lang række bjergetaper, så sprinterne må formodes at være sultne efter at komme i aktion.

Traditionelt er der dog lange udbrud på nationaldagen, så den danske udbruds-konge burde have gode muligheder for at komme afsted.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan K. Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik