Persondata politik

Konkurrent savner respekt fra Wiggins

Vincenzo Nibali kalder Bradley Wiggins respektløs i sin holdning overfor modstanderne i Touren

  • Vincenzo Nibali (th.) er utilfreds med Bradley Wiggins' (tv.) opførsel og savner respekt fra den førende i Tour de France. (Foto: AP/Laurent Cipriani)
Vincenzo Nibali (th.) er utilfreds med Bradley Wiggins' (tv.) opførsel og savner respekt fra den førende i Tour de France. (Foto: AP/Laurent Cipriani)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Indehaveren af den gule førertrøje i Tour de France burde være mere ydmyg, mener den italienske udfordrer Vincenzo Nibali efter afslutningen på onsdagens 10. etape.

Nibali forsøgte at køre fra Wiggins og de øvrige favoritter på dagens etape, men han blev indhentet af Sky-mandskabet. Og ved målstregen var Nibali rasende.

- Han burde vise mere respekt for sine konkurrenter, siger Nibali ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Wiggins kiggede på mig i målet, og jeg kunne virkelig ikke lide den måde, han kiggede på. Han gestikulerede også med sin hånd på en uforskammet måde, siger italieneren.

Læs også:

Se også: Sky-chefen: Nibali var virkelig på eventyr

Nibali erkender, at Wiggins' Sky-mandskab kører 'virkelig stærkt for tiden', og han kræver ikke, at de lader ham eller andre ryttere køre. Men han kræver respekt.

- I cykling kan heldet hurtigt skifte, siger Nibali.

- Han er en god rytter, men jeg taler om respekt og tradition. I cykling har ryttere altid vist stor respekt over for hinanden. Vi er ikke fodboldspillere, siger Nibali.

Læs også:

Se også: Førertrøjen skælder ud igen

Wiggins har endnu ikke svaret på kritikken.

Italieneren er på fjerdepladsen, 2,23 minutter efter Wiggins. Mellem de to ligger Cadel Evans (BMC) og Chris Froome (Sky).

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik