Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
Cykling

Jakob Fuglsang vil væk fra Radioshack

Jakob Fuglsang har ingen planer om at forlænge kontrakten med Radioshack Nissan-Trek efter Tour-forbigåelse

  • Jakob Fuglsang overvejer fremtiden. (Foto: Henning Hjorth)
Jakob Fuglsang overvejer fremtiden. (Foto: Henning Hjorth)

Jakob Fuglsang er klar til at tage konsekvensen af, at han er blevet vraget til Radioshack Nissan-Treks hold til Tour de France.

Den danske cykelrytter ønsker ikke at forlænge kontrakten, der udløber i år.

- Jeg er skuffet over ikke at være udtaget, og det giver ikke plusser til holdet i det samlede regnskab, siger Jakob Fuglsang til Jyllands-Posten.

Se også: Fuglsang tvivler på RadioShack-fremtid

- Det gør ikke Radioshack til mit førstevalg for næste sæson, for der er langt fra ikke at være på Tour-holdet og til at køre som kaptajn, hvilket stadig er mit mål, siger danskeren.

Jakob Fuglsang vurderer, at ruten i Tour de France ligger godt til ham i år, og at han foruden at være en god hjælperytter for kaptajnerne kunne have kørt en samlet placering som nummer 10-15 ind.

- Jeg skal til at overveje og finde ud af, hvor jeg kan få den plads som kaptajn, som jeg skal have for at opnå de resultater, jeg drømmer om.

- Det er svært, for alle hold har én eller måske to kaptajner, men der findes hold, hvor det kunne være nemmere, siger Jakob Fuglsang.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen