Fuglsang tvivler på RadioShack-fremtid

- Det er måske et tegn på, at RadioShack-Nissan-Trek ikke er det rigtige hold for mig, siger Jakob Fuglsang, der er blevet vraget til Tour de France

  • Jakob Fuglsang i forreste række (som nummer to fra venstre) sammen med Fabian Cancellara, Chris Horner, Andreas Klöden, Andy Schleck og Fränk Schleck ved præsentationen af sæsonens hold. (Foto: AP/Yves Logghe)
Jakob Fuglsang i forreste række (som nummer to fra venstre) sammen med Fabian Cancellara, Chris Horner, Andreas Klöden, Andy Schleck og Fränk Schleck ved præsentationen af sæsonens hold. (Foto: AP/Yves Logghe)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

For skadet til Giro d'Italia og ikke god nok til Tour de France. Det er Jakob Fuglsangs foreløbige konklusion på denne sæson, som han har udråbt til den vigtigste i karrieren hidtil. Mandag fik han uden nærmere forklaring besked om, at han ikke er udtaget til Tour de France i år, og det satte tanker i gang i den 27-årige etapeløbsrytter.

- Jeg synes, jeg har bevist min berettigelse i en Tour-trup ved at vinde Luxembourg Rundt og også køre godt i Schweiz Rundt, siger Jakob Fuglsang til ekstrabladet.dk.

- Jeg har bevist, at jeg er klar, og jeg har niveauet til at køre Tour de France. Når det ikke er tilstrækkeligt til en Tour-udtagelse, er det her i sidste ende måske bare et tegn på, at RadioShack-Nissan-Trek ikke er det rigtige hold for mig.

Læs også:

Se også: Endnu en dansker vraget til Touren

Fuglsang var inkluderet i holdets bruttotrup til Touren og var med Andy Schleck på rekognoscering i Alperne i maj måned, hvorfor hans håb om en plads på Tour-holdet blev styrket. Men han røg altså helt ud, mens amerikaneren Chris Horner, der ikke var i bruttotruppen, er hentet ind fra kulden og er udtaget til Touren.

Teamboss Johan Bruyneel har ikke forklaret Fuglsang, hvorfor han røg helt ud af billedet. Muligvis har det at gøre med, at Fuglsangs gode ven, Andy Schleck, ikke stiller til start på grund af en alvorlig skade.

- Man må bare respektere, at Johan har sat det hold, som han mener kan gøre det bedst i juli i Frankrig. Jeg havde ikke taget min deltagelse for givet, så jeg kan ikke sige, at jeg er superoverrasket. Men jeg er selvfølgelig skuffet, siger Jakob Fuglsang.

Læs også:

Se også: Matti Breschel droppet til Touren

Han har kontrakt med RadioShack året ud, og meget tyder på, at det bliver den sidste kontrakt med det luxembourgske hold. Fuglsangs ambition i karrieren er en dag at køre som kaptajn i Tour de France, men når han end ikke i sin bedste form bliver udtaget som hjælperytter, er det givetvis en håbløs ambition at have på det stjernespækkede RadioShack.

- Der er et par andre hold, der har vist interesse, og der er også noget af det, der er interessant. Intet er besluttet, men der er bestemt muligheder, siger Jakob Fuglsang.

Reglerne i den internationale cykleunion, UCI, foreskriver, at ryttere og hold nok må kommunikere og forhandle på dette tidspunkt, men ingen bindende aftaler må indgås før august. Derfor bliver det givetvis først efter Tour de France, at Jakob Fuglsangs fremtid falder på plads.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik