TV: Se Contador og Nicki som arbejdsmænd i Israel

For Team Saxo Bank er teambuilding et spørgsmål om byggeriarbejde

1/2
Næste »

AKKO (ekstrabladet.dk): Stjernenykker!? Ikke hos Alberto Contador. Da Team Saxo Bank indledte arbejdet med færdiggørelsen af en børnecykelskole i fredsprocessens tegn, viste den spanske stjerne sig hurtigt som en arbejdsmand uden forbehold.

På byggegrunden i AKko i Israel slæbte, hakkede, savede og fejede han til den store guldmedalje. Og som sådan fejede han også alle forestillinger om primadonna-tendenser langt væk. Sådan som holdejer Bjarne Riis' generelle oplæg til teambuilding-turen forlanger det.

- Når de er ude på byggepladsen, er de allesammen ens, uanset titel og plads i hierarkiet, siger Bjarne Riis:

- Hvis nogen ikke deltager eller ikke arbejder som del af et hold, indkalder jeg til møde med det samme.

Det blev ikke nødvendigt.

Alberto Contador, Nicki Sørensen og de øvrige i arbejdsgruppe 5 ryddede hurtigt et stort areal for ukrudt, jævnede jorden og indrettede en off-road-bane der, før de omkring solnedgang tog fat på næste opgave et andet sted på byggepladsen.

De godt 70 ansatte i Riis Cycling har 36 timer til at forvandle grunden fra kaos til en skole med cykelbaner.

Se de to stjerner svede i støvet i tv-indslaget over artiklen!

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Mest læste i sport
Seneste i sport
EKSTRA Sport og spil