Cykling

Kim Andersen: Fantastisk med Fabian

Sportsdirektøren på Team Luxembourg glæder sig til på ny at komme til at arbejde Fabian Cancellara

  • Kim Andersen kan finde på rigtig mange fordele ved at have Cancellara på holdet. (Foto: AP)
Kim Andersen kan finde på rigtig mange fordele ved at have Cancellara på holdet. (Foto: AP)

At Fabian Cancellara fra næste sæson og de kommende tre sæsoner skal køre for det nyoprettede Team Luxembourg kommer næppe som en stor overraskelse.

Hovedpersonen selv løftede sløret for, at det var de mange personer i og omkring holdet, der gjorde udslaget.

Han bliver genforenet med en lang række tidligere Riis-ryttere og sportsdirektør Kim Andersen, der glæder sig til samarbejdet - som ikke har været på plads så længe, som folk tror.

- Nej, det er først lige for nyligt, at alt er faldet på plads. Det var ikke noget, vi havde regnet med fra starten. Han havde jo en kontrakt, siger Kim Andersen, der kan se flere fordele ved at have en rytter med Cancellaras kapacitet på holdet.

- Det er fantastisk at have ham med på holdet. Han er både et stort menneske og en stor cykelrytter, siger sportsdirektøren, der med den forsvarende vinder i Flandern Rundt og Paris-Roubaix dels har fået lukket truppen og dels har fået et trumfkort til brostens-klassikerne.

- Ja, nu er der i hvert fald endnu større fokus på de første klassikere fra vores side. Og så er det også et kæmpe plus i forhold til Tour de France, hvor der jo er en holdtidskørsel. Der er han ikke ligefrem skidt at have med på holdet, siger Kim Andersen.

Seneste Ekstra Bladet job

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk