Cykling

Hamilton vinder fornem bogpris

Bogen 'The Secret Race' af Tyler Hamilton og Daniel Coyle har vundet den prestigefyldte pris 'William Hill Sports Book of the Year'

  • Hamiltons bog har succes (Foto: AP)
Hamiltons bog har succes (Foto: AP)

Den tidligere Riis-rytter Tyler Hamilton har sammen med medforfatteren Daniel Coyle vundet den presigefyldte pris 'William Hill Sports Book of the Year' for den afslørende bog 'The Secret Race'.

I bogen afdækker Hamilton nådesløst den råddenskab, der i 1990'erne og et godt stykke ind i det nye årtusinde havde bredt sig i cykelsporten. Ifølge Hamilton var mindst 80 procent af feltet dopet og toprytterne var for en stor del involveret i bloddoping.

Hamilton indrømmer sit eget massive dopingmisbrug og trækker stribevis af navngivne ryttere og ledere i sporten med sig. Bjarne Riis er en af dem, Hamilton udstiller som skrupelløs bedrager.

Se mere:

Se også: Hamilton: Sig sandheden, Bjarne

'The Secret Race' er den tredje bog om cykling, der har vundet den fornemme bogpris i de 24 år, den er blevet uddelt. Tidligere har eks-rytteren og eks-doperen Paul Kimmage vundet med bogen 'Rough Ride', mens Lance Armstrong i 2000 vandt prisen for 'It's not about the bike'.

Med prisen følger en kvart million kroner.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Mest læste i sport
Seneste i sport
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen