Italiensk fodbold 5 min. siden
Medier hævder: Angrebsstjerne bliver verdens næstdyreste spiller
Tour de France 6 min. siden
Storholdets katastrofe-dag: Kaptajnen gik kold
Esbjerg 37 min. siden
Esbjerg-balladen fortsætter: Direktør forlader skuden
Esbjerg 43 min. siden
LIVE: MÅÅÅL! Esbjerg på hælene - FCK styrer showet
Tour de France 58 min. siden
Tour-LIVE: Favoritkollaps: Fuglsangs kaptajn gået død
OL 2016 1 time siden
Usain Bolt til amerikansk rival: Du skuffer mig
Formel 1 1 time siden
Surt show: Crash-kaos ødelægger kvalifikation for Kevin
Premier League 2 timer siden
Sviner Pogba: Han er ikke pengene værd
Formel 1 2 timer siden
Fakta: Tre crash ødelægger kvalifikation for Renault
OL 2016 4 timer siden
Svensk legende forhindrer sin søn i at komme til OL
Stig Tøfting 4 timer siden
'Han kan få styr på det galehus!'
Boksning 4 timer siden
Dennis er nødt til at blive europamester
Formel 1 5 timer siden
Renault overrasker før tæt kvalifikation
Premier League 6 timer siden
Nyt job til Moyes: Bliver Premier League manager - igen
Tour de France 6 timer siden
Kyllingen på bjerget: Her bliver klassementet afgjort
Tour de France 6 timer siden
Riis' varsel: Dette er ikke mit store cykelprojekt
Anden sport 7 timer siden
Lam amerikansk fodbold-stjerne står for første gang i ti år
Tour de France 7 timer siden
Fuglsang ikke færdig: Vil slå mig selv ihjel på bjerget
Tysk fodbold 7 timer siden
Midt i skud-tragedie: Storklub sørger over München-ofrene
Tour de France 8 timer siden
'Froome er stærkere end nogensinde'

Cykel-sponsor: Doping betyder intet

Pengene vælter ind i cykelsporten, selv om den er hjemsøgt af dopingskandaler, for cykling er det nye golf for erhvervslivet

  • Armstrongs fortid er ligegyldig for cykelsponsor (Arkivfoto: AP)
Armstrongs fortid er ligegyldig for cykelsponsor (Arkivfoto: AP)

Den tjekkiske milliardær Zdenek Bakala melder sig klar til at betale 150 millioner kroner til en ny cykel-liga. Belgiske Telenet spytter millioner i Lars Baks Lotto-mandskab. Multinationale Riwal træder til som navnesponsor for kontinentalholdet Concordia. Og Arriva slutter sig til kontinentalholdet Cult, som for nylig i dåbsgave fik millioner af kroner og sit navn fra den populære energidrik.

Se mere:

Se også: Dansk succeshold får ny hovedsponsor

Ovenstående eksempler er blot fra den seneste uge, der i øvrigt også bød på en ny sponsor til Bjarne Riis’ hold, nemlig Spider Tech. Pengene vælter med andre ord ind i cykelsporten.

Det sker på et tidspunkt, da sporten står til halsen i Lance Armstrongs efterladenskaber og ifølge al logik burde kæmpe en overlevelseskamp for sin troværdighed efter endnu en ødelæggende dopingskandale.

Netværk og forretninger
- Cykling er blevet det nye golf for erhvervslivet.

Hvor man førhen mødtes på golfbanen, er det nu på cyklen, at man møder sit netværk, siger den tidligere danmarksmester Allan Johansen, der torsdag blev præsenteret som ny sportschef på kontinentalholdet Concordia-Riwal.

Siden han stoppede sin karriere på topplan, har han blandt andet trænet erhvervsfolk i et konstant voksende felt af motionsivrige beslutningstagere. Som sponsorer for cykelhold kan de udvide deres netværk betragteligt, og tilbyde kunder og forretningsforbindelser enestående oplevelser.

Se også:

Se også: Gammel kending bag nyt cykelhold

På Concordia-Riwal vil topryttere som Martin Mortensen og Kasper Klostergaard for eksempel ofte blive sendt på træningsture med sponsorernes netværk, og det kaster forretningsaftaler af sig.

- Det er en del af det moderne erhvervsliv at give kunderne mere, end de forventer. Det kan vi med cykling, siger Claus Kromann, der er skandinavisk direktør for liftudlejningsfirmaet Riwal.

Ingen skade
Han anser det for urealistisk, at hans virksomhed skulle lide skade af at sponsorere den ikke altid lige rene cykelsport. Ingen kan drage en linje mellem en dopet cykelrytter og udlejning af lifte til byggeriet.

- Doping betyder intet. Det betyder intet for os, hvad Lance Armstrong gjorde engang i fortiden. Det er netop fortid. Jeg ser muligheder, og dem udnytter jeg, siger Claus Kromann.

Han er selv ivrig motionscyklist og kørte i år fra Middelhavet til Atlanterhavet i et felt af 40 erhvervsfolk.

- Der indgås adskillige forretningsaftaler på sådan en tur, og det er netop formålet. Det her er forretning og kun en lille smule passion. Jeg skal have noget ud af det i sidste ende, siger Kromann, der ikke vil afsløre, hvor mange penge han har betalt for at blive navnesponsor og efter planen om et år køber sig til cykelholdets fulde navn.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen