Persondata politik

Anklage: Nike købte Armstrong fri af dopingsag

Amerikansk avis hævder at vide, at Lance Armstrongs personlige sponsor - sportstøjfirmaet Nike - betalte millioner til UCI-boss for at glemme positiv dopingprøve

  • Lance Armstrong med Hein Verbruggen. (Foto: AFP)
Lance Armstrong med Hein Verbruggen. (Foto: AFP)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Trods en tonstung bevisbyrde mod Lance Armstrong i det amerikanske antidopingagenturs dopingsag har sportstøjfirmaet Nike valgt at stå last og brast med den texanske nationalhelt. En god grund til det kan ifølge den amerikanske avis New York Daily News være, at Nike aktivt har spillet en rolle i det beskidte spil, Amstrong er anklaget for at have spillet.

Avisen hævder, at Nike og Thom Weisel, der var medejer af Armstrongs hold, overførte en halv million dollar - tæt på tre millioner kroner - direkte til tidligere præsident for den internationale cykleunion UCI, Hein Verbruggen. Beløbet skulle være betaling for at glemme en positiv prøve for kortikosteroider, som Armstrong afleverede i 1999.

New York Daily News rapporterer, at Kathy LeMond, hustru til den tredobbelte Tour-vinder Greg, under ed skulle have forklaret, at hun gennem en mekaniker og andre ansatte på Armstrongs hold havde fået kendskab til pengeoverførslen.

Armstrongs tidligere massør Emma O'Reilly bakker op om den opsigtsvækkende anklaget i sit vidneudsagn til Usada, det amerikanske antidopingagentur. Hun har fortalt, at Armstrong og andre ryttere højlydt talte om, at de ville få teamlæge Luis Garcia del Moral til at udskrive en recept med tilbagevirkende kraft således, at Armstrongs brug af det præstationsfremmende stof kunne legaliseres som nødvendig behandling for et siddesår.

Ved den lejlighed skulle Armstrong have sagt til O'Reilly: 'Nu ved du nok til at fælde mig.'

Se også: Kyllingen: Lance var det dummeste svin af alle <b>Læs også: Kyllingen: Lance var det dummeste svin af alle</b>

Armstrong-lejren har affejet Kathy LeMonds vidneudsagn, som blev afgivet i 2006 i en sag udbetaling af sejrsbonusser til Armstrong, som det pure opspind.

- Vi havde absolut ingen idé om, hvad fru LeMond, en velkendt Lance-hader, talte om dengang, og den dag i dag har vi ingen idé om, hvad hun talte om, siger Armstrong-sagfører Mark Fabiani til New York Daily News.

UCI kæmper i forvejen mod beskyldninger om, at Lance Armstrong skulle have betalt sig fra en positiv epo-prøve i 2001.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik