Cykling

Wiggins og Sky i magtdemonstration!

Det blev til en dobbelt Team Sky-sejr på dagens etape. Evans fik alvorlige klø

  • (Foto: AP)
(Foto: AP)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

BESANÇON (ekstrabladet.dk) Det er stadig for tidligt at sige, at Tour de France er afgjort. Men med den magtdemonstration som Team Sky lagde for dagen, hvor Wiggins sejrede foran holdkammerat Christopher Froome, så ser det meget vanskeligt ud for forfølgerne.

De to Sky-ryttere blæste al modstand af banen, og især Tour-favoritten Evans fik en ordentlig én på lampen. Den australske forsvarende mester mistede mere end minut. Bradley Wiggins besejrede holdkammeraten Froome med over et halvt minut. Det var samtidig britens første etapegevinst i Tour de France.

Se mere:

Se også: Smadrer Wiggins Touren i dag?

På forhånd blev der spekuleret i, om Wiggins kunne sikre sig et komfortabelt forspring til Evans ovenpå dagens 41,5 kilometer lange enkeltstart, men blandt andet Lars Bak kaldte det en Evans-rute og mente, det ville blive tæt

Men danskeren tog fejl, meget fejl. For Bradley Wiggins havde simpelthen en dag med diamanter i benene. Straks fra start lagde han afstand til sin australske konkurrent, og mens holdkammerat Chris Froome kørte i bedste tider, inden kaptajnen nåede frem, lignede det snart en Sky-opvisning i særklasse.

Og det blev det!

Se også: Team Sky-chef: Vi må ikke blive grådige

Ikke en gang den mange-dobbelte verdensmester Fabian Cancellara kunne slå de to Sky-rytteres tider, og den schweiziske favorit måtte nøjes med 3. pladsen. 57 sekunder efter vinderen.

Værre endnu blev det for Evans og flere af de største Tour-favoritter. Selvom Evans faktisk kørte en rigtig god enkeltstart, og blev bedre og bedre som etapen skred frem, så var det bare langt fra nok. I mål endte Evans som nummer seks, men mistede 1 minut og 43 sekunder til sin store rival,

Vincenzo Nibali og Denis Menchov tabte over to minutter. Jürgen van de Broeck over tre minutter.

Se også: Froome vil ofre sig

Jo, det blev en dyr dag for favoritterne, og Wiggins har nu så sandelig sat sig på Tour-tronen.

Dagens top 10:

1. Bradley Wiggins i tiden 51:24

2. Christopher Froome 00:35

3. Fabian Cancellara 00:57

4. Tejay van Garderen 01:06

5. Sylvain Chavanel 01:24

6. Cadel Evans 01:43

7. Peter Velits 01:59

8. Vincenzo Nibali 02:07

9. Denis Menchov 02:08

10. Andreas Klöden 02:09

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik