Persondata politik

Riis-sponsor: Doping skræmmer mig ikke væk

Den russiske rigmand Oleg Tinkov mener, at det er umuligt for cykelholdene at garantere en dopingfri sport

  • Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Den nye sponsor bag Bjarne Riis cykelhold, den russiske rigmand Oleg Tinkov, regner med, at organiseret doping på de største hold inden for professionel cykelsport hører fortiden til.

Tinkov har derfor ikke haft nogen betænkeligheder ved at engagere sig som hovedsponsor i Saxo Bank-Tinkoff Bank.

- Jeg ved, at på store hold som Bjarne Riis' hold - der eksisterer det ikke. For 20-30 år siden var det sikkert organiseret af holdene, men sådan er det ikke mere.

- Men man kan aldrig være sikker på, at rytterne ikke doper sig. De er unge og kan dumme sig og begå fejl, siger Oleg Tinkov.

Derfor falder russerens hovedsponsorat heller ikke til jorden, hvis en rytter fra det danske cykelhold bliver involveret i en dopingsag.

- Andre sponsorer kræver en garanti, men jeg er realist. Det er svært at kræve af holdet, at der ikke må være doping, for holdet kan ikke kontrollere alt. Rytterne bor rundt omkring i hele Europa, og man ved ikke, hvad de laver, siger Oleg Tinkov.

Clenbuterol-sagen med karantæneramte Alberto Contador har vist russeren, at rytterne hele tiden er i fare for at ende i doping-suppedasen. Contador hævder, at han har fået clenbuterol ind i kroppen efter at have spist en bøf.

- Der er mange forbudte substanser. Jeg synes ikke altid, at det er fair, for rytterne er også mennesker, og hvis de går på restaurant og spiser og drikker, og de får noget forbudt i kroppen, bliver de suspenderet.

- De skal tænke over, hvad de spiser og drikker - det er for meget, siger Oleg Tinkov.

Den russiske rigmand deler foreløbig hovedsponsoratet for Bjarne Riis' hold, Saxo Bank-Tinkoff Bank, frem til udgangen af 2013 med Saxo Bank.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik