Persondata politik

Så begynder Touren: Chat med Bjarne Riis

Bjarne Riis chatter med ekstrabladet.dk's læsere. Spørg cykelbossen om årets Tour de France, hans egen karriere - eller hvad du nu kan komme i tanke om

  • Bjarne Riis svarer måske på dit spørgsmål (Foto: Claus Bonnerup)
Bjarne Riis svarer måske på dit spørgsmål (Foto: Claus Bonnerup)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

 

LANAKEN (ekstrabladet.dk): Han er en travl mand, den danske Team Saxo Bank Tinkoff Bank-ejer Bjarne Riis. Især i dagene op til årets store cykelbegivenhed Tour de France er der meget at se til for den danske cykelkonge.

Men ligesom til årets Giro d'Italia har Saxo Bank Tinkoff Bank-bossen alligevel fundet en ledig stund i sin kalender, og har derfor sat en hel time af til at besvare spørgsmål fra ekstrabladet.dk's læsere fra holdets hotel i Lanaken, Belgien.

Se også: Riis-chat: Håber talent kan køre for mig

Du får derfor nu igen mulighed for at få et blik ind i den tidligere Tour-vinders hverdag og tanker, når han i dag fredag, dagen inden Tour de France skydes i gang, sætter sig foran tasterne for at svare på læsernes spørgsmål.

Fra kl. 13-14 vil den danske holdejer besvare spørgsmål fra ekstrabladets.dks læsere, så har du et spørgsmål, som bare trænger sig på, så er det i dag, du har muligheden for at stille ham det - selv om vi naturligvis ikke garanterer, at Bjarne Riis har lyst til at svare på alt.

Kan Chris Anker Sørensen vinde bjergtrøjen? Hvordan har han det ovenpå den nye sponsorkontrakt? Hvordan er det at køre Tour de France uden at have en egentlig kaptajn at køre for? Hvad er holdets succeskriterier? Hvilke løb skal Contador køre inden Vueltaen?

Spørgsmålene kan sendes ind under chatten i dag - her vil ekstrabladet.dk i samarbejde med Riis vælge dem, der skal besvares - og han forsøger selvfølgelig at nå så mange som muligt.

Du kan sende dine spørgsmål direkte til Bjarne Riis i dag efter frokost, når han er på 'live'.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik