Persondata politik

Storhold straffer Jakob Fuglsang

Jakob Fuglsang er af sin arbejdsgiver Team RadioShack blevet udelukket fra samtlige World Tour-løb i resten af sæsonen - inklusive Spanien Rundt

  • Jakob Fuglsang er ude af Tour de France og Spanien Rundt. Nu forventer han i stedet at stille til start i det lavere rangerende Østrig Rundt på søndag. (Arkivfoto: Henning Hjorth)
Jakob Fuglsang er ude af Tour de France og Spanien Rundt. Nu forventer han i stedet at stille til start i det lavere rangerende Østrig Rundt på søndag. (Arkivfoto: Henning Hjorth)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

RadioShack-rytteren Jakob Fuglsang kommer ikke til at køre et eneste World Tour-løb resten af sæsonen som straf for, at han har udtalt sig kritisk om holdet og har bekræftet, at han afsøger markedet for andre muligheder end RadioShack til næste sæson.

Mandag aften fik Fuglsang den nedslående besked, som betyder, at han ikke kommer til at køre Spanien Rundt. Desuden kommer teamboss Johan Bruyneels beslutning givetvis til at koste Fuglsang en pæn sum penge, idet hans markedsværdi vil dale, når han ikke længere kan optjene World Tour-point.

– Han vil ganske enkelt ikke give mig chancen for at score point resten af året. Jeg spurgte ham direkte, om det også betyder, at jeg ikke skal køre Spanien Rundt, og det bekræftede han, siger Jakob Fuglsang til Ekstra Bladet.

Bruddet uigenkaldeligt
Dermed er bruddet mellem Fuglsang og Bruyneel uigenkaldeligt, og Fuglsang skifter med garanti til et andet hold, når hans kontrakt udløber til nytår. For i Bruyneels beslutning ligger naturligvis, at han ikke agter at tilbyde Fuglsang en ny kontrakt for selv at nyde godt af de point, danskeren kører ind i årets resterende World Tour-løb.

Se også: Ny Riis-sponsor: Hent Cancellara Se også: Ny Riis-sponsor: Hent Cancellara

I stedet har Bruyneel strøget Fuglsang fra World Touren, idet han ikke vil sende en rytter ud at optjene point, når RadioShack ikke kan drage fordel af pointene i næste sæson.

De point, en rytter optjener, følger ham, og skifter Fuglsang for eksempel til Team Saxo Bank, bliver det Bjarne Riis, der får glæde af dem, når han i oktober skal ansøge om fornyelse af den livsvigtige World Tour-licens.

– Det er sørgeligt, at RadioShack tænker mere på point end på resultater, siger Fuglsang.

– Gode resultater i World Tour-løb er vigtige for holdet, og World Tour-point er i høj grad vigtige for mig, for de er med til at bevare min markedsværdi. Jeg er skuffet over, at jeg bliver straffet på denne måde.

Se også: Riis: Spændende med Fuglsang-comeback Se også: Riis: Spændende med Fuglsang-comeback

Fuglsangs brøde er, at han ikke har lagt skjul på, at holdet ikke fungerer optimalt. 'Man skal ikke være et geni for at regne ud, at det ikke kører, som det skal', er en af de bredt citerede udtalelser fra Jakob Fuglsang, som Johan Bruyneel ikke bryder sig om – uanset hvor megen sandhed der er i ordene.

Kører kontrakten ud
Mandag blev det åbenbart for meget, da Fuglsang bekræftede i danske medier, at han er i dialog med Bjarne Riis om en kontrakt for næste sæson.

– I bagklogskabens ulideligt klare lys havde det måske været smart ikke at kommentere min situation, men hvor er vi så henne? Man bør have lov til at sige sin mening, uden at det får sportslige konsekvenser, siger Jakob Fuglsang.

Tour 2014 25. jun 2012 Se også: TV: Breschel tror ikke på Cavendish til OL Tour 2014 25. jun 2012 Se også: TV: Breschel tror ikke på Cavendish til OL

Han erkender, at dette må betyde et endegyldigt farvel til RadioShack. Han har ingen intention om at bryde sin kontrakt her og nu, for dels er det givetvis særdeles vanskeligt, og dels ville det uden tvivl koste ham en forfærdeligt masse penge.

– Jeg kører min kontrakt ud, og så må det være det. Nu må jeg bare gøre det så godt, jeg kan, i de cykelløb, jeg så får lov at køre, siger Jakob Fuglsang.

Han blev overraskende vraget til Tour de France og satte derefter næsen op efter at køre World Tour-løbet Polen Rundt. Nu forventer han i stedet med at stille til start i det lavere rangerende Østrig Rundt på søndag.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jacob H. Jensen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik