Cykling

Kyllingen anklages igen for bloddoping

- Jeg har ikke noget med det at gøre. Sådan siger Michael Rasmussen til anklage om, at han er medejer af centrifuge der kan bruges til bloddoping. UCI kalder nye anklager for 'interessante'

  • Kyllingen er igen i fokus i en dopingsag (Foto: Claus Bonnerup)
Kyllingen er igen i fokus i en dopingsag (Foto: Claus Bonnerup)

Michael Rasmussen blod-dopede sig, mens han var i færd med at afsone sin karantæne efter udsmidningen af Tour de France i 2007.

Påstanden kan læses i en rapport udarbejdet af det østrigske politi. Rapporten blev for få dage siden blåstemplet af den østrigske landsret, da sportsagenten Stefan Matschiner blev dømt 15 måneders fængsel for sin rolle med at arrangere og sælge bloddoping.

TV2’s sportsmagasin ’LPS’ er kommet i besiddelse af rapporten og afslørede i aftes, at sagens hovedperson, Stefan Matschiner, under et forhør udpegede Michael Rasmussen som medejer af en blodcentrifuge.

– Jeg har ikke noget med det at gøre, lød det affærdigende fra Michael Rasmussen, da han blev konfronteret med de belastende oplysninger.

Ejer af blodcentrifuge
Men doping-mistanken voksede, da ’LPS’ talte med Bernhard Kohl. Østrigeren opnåede en tredjeplads i Tour de France, inden han gjorde rent bord og erkendte et årelangt doping-misbrug, der blandt andet indbefattede ejerskab af den famøse blodcentrifuge.

– Matschiner fortalte mig, at Michael Rasmussen var en af de tre ejere af centrifugen, erklærede han til ’LPS’.

Det østrigske politi har brugt lang tid og store ressourcer på sagen, og rapporten, retten altså valgte at læne sig op ad, kan vise sig at blive så belastende for 36-årige Michael Rasmussen, at han har kørt sit sidste cykelløb som professionel.

Allerede i aftes sagde Pat McQuaid, præsidenten for Det Internationale Cykelforbund (UCI), at han er interesseret i at se nærmere på de nye oplysninger. FOTO: OLE FREDERIKSEN

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk