Medie: Google storsponsor for Riis

Ifølge DR Sporten bliver internetgiganten Google ny sponsor for Bjarne Riis' cykelhold

Bjarne Riis har fået en kapitalstærk sponsor i ryggen, hvis Google træder ind i cykelsporten. (Foto: Claus Bonneup)
Bjarne Riis har fået en kapitalstærk sponsor i ryggen, hvis Google træder ind i cykelsporten. (Foto: Claus Bonneup)

Bjarne Riis har al mulig grund til at finde det helt store smil, når han mandag kl. 16 dansk tid indtager scenen på Googles London-kontorer for at berette om 'vigtige nyheder om holdets fremtid'.

Ifølge DR Sporten er der nemlig ganske god ræson i, at pressemødet holdes hos Google. Internetgiganten skal ifølge deres oplysninger være ny storsponsor for Riis Cycling.

En mere kapitalstærk partner er svær at få øje på ...

Indtil videre er det dog kun bekræftet, at Team Saxo-Tinkoff holder et YouTube-streamet pressemøde, og holdejeren vil være til stede sammen med rytterne Alberto Contador og Nicholas Roche.

Tidligere på fredagen annoncerede den russiske forretningsmand Oleg Tinkoff over for Velonews, at han også holder pressemøde mandag ... i London. Emnet for den rige russer skulle være offentliggørelsen af hans ejerskab af et UCI ProTour-hold.

Selv om flere medier umiddelbart kædede de to begivenheder sammen og forventede, at den russiske rigmand havde købt Riis Cycling, selskabet bag cykelholdet Saxo-Tinkoff, så tyder alt på, at virkeligheden er en anden.

Se også: Tinkoff og Riis afslører fremtid mandag

For over to måneder siden konstaterede Bjarne Riis over for Ekstra Bladet, at det var slut med Oleg Tinkoff.

Rigmanden og hans bank var ikke en del af danskerens planer for den kommende sæson. Men i den seneste tid har der alligevel været forhandlinger mellem Bjarne Riis og Oleg Tinkov om muligheden for at overtage danskerens cykelhold og ProTour-licens.

Med den seneste bølge af dopingbeskyldninger mod Bjarne Riis og hans cykelhold som følge af Michael Rasmussens bog 'Gul Feber' samt Anti Doping Danmarks igangværende undersøgelse kan man ikke fortænke Bjarne Riis i at trække stikket.

Meget tyder derimod på, at Ørnen fra Herning kun havde ladet sig falde lidt bagud i feltet for derefter at træde op på den store klinge - uden Oleg Tinkoff og i stedet med et af verdens rigeste firmaer og stærkeste brands i ryggen ...

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen