Persondata politik

Armstrong-sag belaster ny Riis-rytter

Den kommende Saxo Bank-Tinkoff Bank-rytter, Roman Kreuziger, har angiveligt brugt dopinglægen Michele Ferrari

  • Roman Kreuzigers navn sættes nu i forbindelse med doping-læge. (Foto: AP)
Roman Kreuzigers navn sættes nu i forbindelse med doping-læge. (Foto: AP)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Det er ikke kun Lance Armstrong, der får sin cykelfortid plettet i de dokumenter, som det amerikanske antidopingagentur Usada har offentliggjort i forbindelse med den syvfoldige Tour-vinders dopingdom.

Flere andre ryttere nævnes i de dokumenter, som Usada har offentliggjort og sættes på den måde i forbindelse med brugen af ulovlige stoffer.

Det gælder også Roman Kreuziger, som fra og med den kommende sæson kører for Bjarne Riis' Saxo Bank-Tinkoff Bank.

Se også: Riis får fingrene i stjernerytter

Kreuziger har ifølge et vidneudsagn fra Leonardo Bertagnolli været kunde hos den italienske læge Michele Ferrari, der i sommer blev idømt livstidskarantæne fra professionel sport, fordi han har distribueret ulovlige dopingstoffer.

Det skete, mens Bertagnolli var holdkammerat med Kreuziger på Liquigas-holdet.

- Vi snakkede om det indbyrdes, og holdet vidste det. Pellizotti, Kreuziger, Gasparotto, Chicchi. I 2007 så jeg også Popovych og Bileka, hedder det i et vidneudsagn fra Bertagnolli, som Cyclingnews har oversat fra italiensk.

Se også: CSC-stjerner indrømmer doping hos Riis

Bertagnolli har desuden fortalt, at Ferrari lærte ham, hvordan man kunne undgå at blive testet positiv for epo ved at bruge meget små doser.

Den italienske læge har angiveligt også vist, hvordan Bertagnolli kunne foretage bloddoping efter højdetræning og på den måde skjule det bedre.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan K. Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik