Wiggins dropper VM: Jeg er ikke i form

Den engelske Tour de France-vinder Bradley Wiggins melder fra til VM i Holland, fordi han ikke bliver klar

VM-farvel (Foto: AP)
VM-farvel (Foto: AP)

Bradley Wiggins har været skræmmende suveræn i denne sæson og med få ubetydelige undtagelser vundet alle de løb, han er stillet til start i.

Men den britiske Tour de France-vinder vil ikke udfordre skæbnen, og melder nu afbud til VM-landevejsløbet i Holland.

- Jeg har ikke kørt den træning, som er nødvendig for at vinde et løb som VM.

Læs også:

Se også: Dronningen hylder Wiggins' Tour-præstation

- Jeg har sat en præcedens nu, og at tage dertil for at blive nummer tre eller fire ville ikke føles rigtigt efter alt det, der er sket i år, siger Bradley Wiggins til Sky Sports.

Englænderen, som senest vandt OL i enkeltstart, har ud over Tour de France vundet en række mindre etapeløb i løbet af 2012.

Wiggins vandt Paris-Nice, Romandiet Rundt og Criterium du Dauphine, og han har haft den indstilling, at han kun vil køre løb, som han er i form til at vinde.

Læs også:

Se også: Wiggins: Skift hold Cavendish

Tour de France-vinderen har for længst sagt, at han ikke vil køre VM-enkeltstarten, hvor han sidste år blev nummer to.

Enkeltstarten var ellers Wiggins' bedste chance for at få en VM-guldmedalje, hvis han var i form. Englænderen har været suverænt den bedste i feltet på tidskørsler i år.

Bradley Wiggins kører Tour of Britain, som starter på søndag.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen