Cykling

UCI-boss foreslår frit lejde for dopere

Pat McQuaid vil tilbyde tidligere dopingbrugere amnesti, så sandhederne om fortiden kan komme frem i lyset.

  • (Foto: AP)
(Foto: AP)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Dopingsagen mod Lance Armstrong og Tyler Hamiltons bog "The Secret Race" har kastet nyt lys over de metoder, som cykelrytterne tidligere har brugt for at snyde dopingkontrollen.

De har også medført, at flere ryttere er stået frem og har erkendt deres dopingbrug, mens andre fortsat fastholder, at de aldrig har rørt forbudte stoffer - givetvis af frygt for konsekvenserne af en indrømmelse.

Det vil den internationale cykelunions (UCI) præsident, Pat McQuaid, nu gøre noget ved. I et interview med nyhedsbureauet Assiociated Press siger han ifølge LA Times, at han vil tilbyde tidligere dopingbrugere frit lejde til at indrømme, hvad de har gjort.

- Jeg tror, at det vil være på sin plads, og jeg tror at det vil være godt for UCI at introducere sådan en ordning.

- Det er et emne, jeg selv vil bringe op over for ledelseskomitéen, og det er noget, vi vil prøve at få gennemført, siger ireren.

Han erkender dog, at forslaget endnu ikke er tænkt helt igennem.

- Vi bliver nødt til at undersøge, hvordan det kunne indføres, hvordan rammerne skal være, og hvad resultatet skal være bagefter. Vi er nødt til at kigge på antidopingreglerne, siger McQuaid.

Han fortæller ved samme lejlighed, at han ikke tror, at UCI vil gå forsøge at få omstødt den livstidskarantæne, som Lance Armstrong er blevet idømt af det amerikanske antidopingagentur Usada.

Præsidenten understreger dog, at man stadig gerne vil se beviserne mod Armstrong, før man tager endelig stilling.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik