Veteran-doper: Hæmoride og rygskade skyld i positiv prøve

Søren Svenningsen hævder, at han er uskyldig i overlagt doping og forklarer den positive prøve med et utroligt sammenfald af uheldige omstændigheder

  • Søren Svenningsen må trække sig fra sine poster. (Foto: PH Cycling)
Søren Svenningsen må trække sig fra sine poster. (Foto: PH Cycling)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

En indsprøjtning med testosteron som behandling for en rygskade for et år siden samt en meget øm hæmoride, som krævede behandling med en stikpille indeholdende binyrebarkhormon.

Det er årsagen til, at Søren Svenningsen i slutningen af juni testede positiv for de ulovlige stoffer i et cykelløb og nu har måttet opgive sin bestyrelsespost i Danmarks Cykle Union og formandskabet for Holte Cykelklub.

Det meddeler Søren Svenningsen i en pressemeddelelse.

Læs også:

Se også: Dansk dopingsynder er formand for antidoping-firma

- Omstændighederne er, at jeg i forbindelse med en rygskade i august måned sidste år modtog 2 indsprøjtninger af et testosteron som led i en muskelopbyggende proces. Jeg var bekendt med, at det pågældende produkt var på dopinglisten, men jeg prioriterede helbredelse af min rygskade højere, da det var i slutningen af sæsonen og af samme årsag deltog jeg ikke i løb på cykelbanen i sæsonen 2011/12, skriver Svenningsen.

- Jeg var af den klare opfattelse, at stoffet ville være ude af kroppen igen inden den nye sæson start. Dette er åbenbart ikke tilfældet, og efter at have talt med min læge, har jeg fået oplyst, at stoffet kan være i kroppen op til 18 måneder.

Se mere:

Se også: Post DK om doping: Alvorlig og uacceptabel

Med hensyn til det ulovlige stof i stikpillen forklarer Svenningsen, at han vidste, at den indeholdt kortison, og han fremsendte umiddelbart efter testen dokumentation til Antidoping Danmark.

- Det er naturligvis meget dumt og letsindigt af mig – både at tage produktet oprindeligt og ikke undersøge virkningen og konsekvenserne til bunds. Jeg er naturligvis meget ked af, at jeg er med til at bringe den sport, jeg elsker mest af alt, i et dårligt lys og dette kan jeg naturligvis ikke beklage nok, skriver Svenningsen i sin pressemeddelelse.

Læs mere:

Se også: DCU-formand: Post DK kan opsige sponsorat

Han fortsætter med at konstatere, at han ikke kan fortsætte i DCU’s bestyrelse og repræsentantskab, og han også ser sig nødsaget til at trække sig fra Holte Cykelklub.

- Endnu engang kan jeg kun beklage og begræde den situation, jeg har forårsaget, men specielt jeg burde naturligvis havde været for klog til at begå en sådan dumhed, skriver Svenningsen.

- I forhold til mig selv har jeg kun en lille trøst, og det er, at jeg ikke har taget produkterne for at snyde andre, men alene for mit eget ve og vels skyld.

- Til sidst: UNDSKYLD til alle indenfor dansk cykelsport. I fortjener på ingen måde en sag som denne, og jeg håber virkelig, at alle kommer hurtigt videre til gavn for dansk cykelsport, skriver Søren Svenningsen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik