Bliver provokeret af Kyllingen: 'Han er et dårligt forbillede'

Michael Rasmussen burde skamme sig og være et bedre forbillede for sin søn, lyder kritikken fra en af Kyllingens tidligere konkurrenter

Michael Rasmussen burde skamme sig mere, end han gør, mener en tidligere norsk rytter (Foto: All over)
Michael Rasmussen burde skamme sig mere, end han gør, mener en tidligere norsk rytter (Foto: All over)

Michael Rasmussen har ved flere lejligheder understreget, at han ikke angrer sit misbrug af doping, der for ti år siden fik ham smidt ud af Tour de France og løbets gule trøje.

Det kom senest til udtryk lørdag i et interview med den norske avis VG.

Og det har fået sindet i kog hos en af Kyllingens tidligere konkurrenter - norske Mads Kaggestad, der i en årrække kørte som hjælperytter for det franske hold Crédit Agricole.

- Det er trist, at han har begået en fejl og ikke skammer sig over det. Når Rasmussen konfronteres med skam, så fnyser han af det, siger Kaggestad til VG.

Michael Rasmussen i den gule førertrøje, inden han blev smidt ud af Tour de France i 2007 (Foto: Claus Bonnerup)
Michael Rasmussen i den gule førertrøje, inden han blev smidt ud af Tour de France i 2007 (Foto: Claus Bonnerup)
 

Den norske rytters kritik sker på baggrund af, at Michael Rasmussen over for den norske avis endnu en gang afviser, at han fortryder brug af doping.

- Nej, det gør jeg ikke. Jeg ville aldrig acceptere, at mindre talentfulde ryttere kørte fra mig. Jeg ved, at jeg var en af verdens bedste klatrere. Det var jeg, siden jeg var 18 år gammel. Men på et tidspunkt var det ikke nok med talent og hårdt arbejde. Da bestemte jeg mig for også at blive en del af kulturen, lød det fra Michael Rasmussen til VG.

- De kendte betingelserne
Michael Rasmussen forklarer videre, at han ikke føler skyld over for de af hans konkurrenter, der ikke var dopede, fordi de 'kendte betingelserne'.

Den forklaring giver Mads Kaggestad ikke meget for.

- Jeg blev tilbudt et regelsæt om, at vi skulle konkurrere uden doping. Reglerne var klare. Enten følger du loven, eller også gør du ikke. Vi havde heldigvis en chef, der sagde, at vi skulle gøre tingene rigtigt, siger han og fortsætter bredsiden mod danskeren.

- Rasmussen har et snævert perspektiv. Han er ikke konstruktiv og stoler ikke på nogen. Det virker som om, at han tror det værste om alle.

Den tidligere Credit Agricole-rytter Mads Kaggestad er utilfres med Michael Rasmussens kommentarer i norsk interview (Foto: All over press)
Den tidligere Credit Agricole-rytter Mads Kaggestad er utilfres med Michael Rasmussens kommentarer i norsk interview (Foto: All over press)

Kaggestad ærgrer sig over, at dopingsyndere som Michael Rasmussen forhindrede nordmanden i at nå større resultater.

- I 2006 blev jeg nummer 21 i Californien Rundt. Ni af dem, der sluttede foran mig, er senere afsløret i brug af doping, så jeg kunne være blevet nummer 10 eller 11. Der er stor forskel. Nummer 21 er ingenting, men nummer ti giver mere selvtillid, siger han.

Et dårligt forbillede for sin søn
I interviewet med VG bliver Michael Rasmussen spurgt, hvad danskeren vil gøre for, at hans søn skal træffe de 'rigtige valg', hvis han selv skulle kaste sig over cyklingen.

- Hvad der er de rigtige valg, må han selv afgøre, lød svaret.

Og det gør ham til et dårligt forbillede ifølge Mads Kaggestad.

- Når Rasmussen siger, at hans søn selv må træffe sine valg, så er han et dårligt forbillede. Han burde i stedet have sagt: Far har dummet sig, det bør du ikke gøre, lyder det fra nordmanden, der i dag blandt andet arbejder som ekspert på norsk TV2.

Ekstra Bladet har forholdt Kaggestads kritik for Rasmussen, der har følgende kommentar:

- Jeg gider ikke indgå i diskussioner med alle og enhver, der måtte have en holdning til mig og min fortid, og hvad jeg mener om den.

Se også: Det gik galt for den gule trøje: 'Det er umanerligt dumt'

Alt var i en kort stund som det lykkeligste eventyr for Michael Rasmussen, der stod til at vinde Tour de France i 2007. Men så gik det galt. Foto: Claus Bonnerup Ekstra Bladet+ Da trøjen blev flået af: Fra himmel til helvede

Se også: Kyllingen i konflikt med TV2-ekspert: 'Fjols'

Jan Ullrich på vej mod den samlede sejr i Tour de France 1997. Hans holdkammerat Bjarne Riis ligger på hjul, og bagest sidder Jose-Maria Jimenez. Foto: AP. Ekstra Bladet+ Tour-nostalgi: Vidunderbarnet åd sig fed hver vinter

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen