Blodig dag i sadlen: Fire ryttere røg i kløften

Fire ryttere styrtede uafhængigt af hinanden ned i samme kløft under Lombardiet rundt. Jan Bakelants kom værst af sted med syv brækkede ribben og brud på to ryghvirvler

Jan Bakelants kom helt galt af sted under Lombardiet Rundt. Foto: All Over Press
Jan Bakelants kom helt galt af sted under Lombardiet Rundt. Foto: All Over Press

Lombardiet Rundt markerer for mange cykelryttere afslutningen på sæsonen.

Den monumentale klassiker, der også er kendt som 'De faldende blades løb', blev lørdag vundet af Vincenzo Nibali - og mens 'Hajen fra Messina' kørte rundt i målområdet med tårer i øjnene over sin anden sejr i det store løb, så havde flere af hans kolleger tårer i øjnene af helt andre årsager.

For fire ryttere endte løbet nemlig på hospitalet.

På vej ned mod Como-søen fra stigningen Muri di Sormano drejede vejen til højre, og pludseligt blev svinget skarpt. Det betød, at alle fire - uafhængigt af hinanden - kom for langt mod venstre og røg ud over autoværnet og flere meter ned ad en klippeside.

Værst gik det ud over AG2R-rytteren Jan Bakelants, hvis cykel blev slynget op i et træ, mens han selv  hamrede ned og brækkede syv ribben og to ryghvirvler i faldet.

Han modtog behandling på stedet, inden han i al hast blev sendt til Cantu-hospitalet i Como.

Det franske holds læge Eric Bouvat kunne konstatere, at Bakelants hele tiden var ved bevidsthed og sine skader til trods faktisk er sluppet nådigt.

- Jan Bakelants tilstand er stabil. Han er ved bevidsthed, og han har ikke problemer med at trække vejret eller bevæge sig, siger han i en erklæring på holdets hjemmeside.

Her havde belgieren kortvarigt følgeskab af Laurens De Plus fra QuickStep, der var den første til at styrte.

Han jagtede alene løbets på daværende tidspunkt førende rytter, da han mistede kontrollen over sin cykel. Den blev kastet adskillige meter i luften ved sammenstødet, der mirakuløst kun kostede De Plus blå mærker og hudafskrabninger.

Helt så heldig var UAE's Simone Petilli dog ikke efter sin tur i kløften. Han slog blandt andet hovedet i sit fald og fik et par meget synlige og blodige sår i ansigtet.

Men det var ikke det værste, for røntgenundersøgelser afslørede, flere brud: På en nakkehvirvel, på en ryghvirvel, på et kraveben, og på et skulderblad. Ydermere pådrog han sig sig en hjernerystelse og overnatter derfor på hospitalet.

Sidste mand i kløften var Wilier Triestina-ryttere Daniel Martinez. Han slap som De Plus ret nådigt med skader i sin venstre side. Men intet alvorligt - han tager med sit hold til Tyrkiet og kører Tour of Turkey, bekræfter holdet på Twitter.

Se også: 18-årig dansker smadrer Ole Ritter-rekord fra 1974

Se også: Nibali vandt årets sidste Monument

Se også: Olympisk mester i chok efter dopingtest: Nu er han sparket ud

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen