Dansk medicinal-gigant pumper millioner i cykelhold

Novo Nordisk forlænger sit sponsorat af diabetiker-holdet Team Novo Nordisk, som har Tour de France som det ultimative mål

Team Novo Nordisk deltog i år atter i Postnord Danmark Rundt uden at gøre stort væsen af sig. Det gælder langt de fleste løb, det professionelle hold stiller op i, men sponsorkronerne flyder fortsat i en lind strøm fra Danmarks største virksomhed. Foto: Team Novo Nordisk.
Team Novo Nordisk deltog i år atter i Postnord Danmark Rundt uden at gøre stort væsen af sig. Det gælder langt de fleste løb, det professionelle hold stiller op i, men sponsorkronerne flyder fortsat i en lind strøm fra Danmarks største virksomhed. Foto: Team Novo Nordisk.

Mens et førende dansk kontinentalhold lukker på grund af sponsormangel, og mens Bjarne Riis snart på tredje år jagter en hovedsponsor til sin World Tour-drøm, pumper Danmarks største virksomhed millioner af kroner i et amerikansk cykelhold.

Medicinalgiganten Novo Nordisk har netop forlænget sit hovedsponsorat af Team Novo Nordisk, som er et prokontinentalhold og hører hjemme i cykelsportens anden division. Budgettet for holdet er ukendt, men hold på dette niveau drives typisk for 25 millioner kroner.

Et særkende for Team Novo Nordisk er, at det ikke er rytternes resultater eller forhåbning om fremtidige sejre, der sikrer dem job på holdet. Det gør derimod den kendsgerning, at de alle lider af diabetes.

Holdet er nemlig et led i sponsorens globale markedsføringsstrategi, som har som mål at øge opmærksomheden på diabetes og demonstrere, at sygdommen ikke behøver at lægge begrænsninger på dem, den rammer – især ikke, hvis de holder den nede ved hjælp af medicin fra Novo Nordisk, må man formode.

- Team Novo Nordisk vil fortsætte med at bruge professionel cykling til at inspirere, uddanne og styrke alle, der er berørt af diabetes, siger teammanager Phil Sutherland i en pressemeddelelse.

Ud over cykelholdet består Team Novo Nordisk af et triatlonhold og et team af løbere.

I år udgøres cykelholdet af 18 ryttere. Team Novo Nordisk har eksisteret siden 2013 og har ifølge statistikstiden procyclingstats.com vundet én sejr i de fem år, nemlig da Ambrose Scott i 2015 vandt anden etape i Le Tour de Filipinas.

Som for ethvert professionelt hold er Tour de France den hedeste drøm for Team Novo Nordisk, fortæller Phil Sutherland.

- Min drøm og mit mål for dette projekt er at nå Tour de France, hvor vi vil være i stand til at nå et enormt publikum og inspirere det til at leve det sundest mulige liv, siger Sutherland i pressemeddelelsen.

Se også: Seks Tour-hold til Danmark

Se også: Riis hylder dansk komet efter stor triumf

Se også: Dansk mester vinder PostNord Danmark Rundt

Victor Fontan brød i gråd, da det efter en lang dags pinsler stod ham klart, at han havde mistet sin gule trøje. Foto: L'Équipe. Sport og Spil Gul trøje i panik: Gik fra dør til dør for at låne en cykel

Urs Zimmermann fører feltet an i Motorola-trøjen i 1991. Foto: All Over Press. Sport og Spil Enspænder undgik feltet: Smidt ud for at køre i bil på hviledag

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen