Dansker misser medaljerne i linjeløb

Danske Oliver Wulff måtte fredag nøjes med en fjerdeplads, da der blev kørt EM i linjeløb for herrejuniorerne

Julius Johansen stak af efter en kilometer, men kunne ikke holde hele vejen. Foto: Claus Bonnerup
Julius Johansen stak af efter en kilometer, men kunne ikke holde hele vejen. Foto: Claus Bonnerup

Det blev til italiensk guld, da der fredag blev kørt EM i linjeløb for herrejuniorerne i Herning, mens danske Oliver Wulff måtte se sig selv slutte lige uden for podiepladserne.

Danskerne viste sig ellers flot frem på hjemmebanen, og allerede efter en kilometer stak Julius Johansen fra feltet.

Den føring blev lukket efter cirka 35 kilometer af norske Idar Andersen og Matis Louvel fra Frankrig.

Men med cirka 25 kilometer tilbage af løbet blev de tre udbrydere hentet af feltet.

Efterfølgende var der flere forsøg på angreb, men ingen kunne for alvor slå hul på den regnvåde rute, og derfor endte det 120,6 kilometer lange løb med en massespurt.

For en gangs skyld vandt danskerne ikke i Herning. Foto: Julius Johansen
For en gangs skyld vandt danskerne ikke i Herning. Foto: Julius Johansen
 

Til sidst var det italienske Michele Gazzoli, der trak det længste strå og tog sejren.

Sølvmedaljen gik til Søren Wærenskjold fra Norge, og Niklas Märkl fra Tyskland tog bronze.

Tidligere fredag vandt Pernille Mathiesen guld for anden gang ved EM i landevejscykling i Herning.

Den 19-årige dansker kørte solo på den afsluttende del af den 100,5 kilometer lange rute i linjeløbet for U23-ryttere og sikrede guldet, selv om hun blev jagtet bagfra af ikke mindst de italienske ryttere.

Pernille Mathiesen vandt også guld i enkeltstarten for U23-ryttere onsdag.

Danmark har vundet otte medaljer ved EM i Herning.

Se også: Medaljeregnen fortsætter: Nyt dansk guld ved EM

Se også: Kæmpe triumf: Dansk guld og sølv ved EM

Se også: Heftig dansk medaljeregn: Tørrede asfalt med konkurrenterne

Se også: Juniorrytter sikrer ny dansk medalje ved EM i cykling

Se også: Ny Wozniacki? 14-årig dansker i triumf - så god kan hun blive

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen