Fri af 'fransk helvede': Riis henter strandet stortalent

Asbjørn Kragh Andersen kører i næste sæson for Bjarne Riis' Team Virtu Cycling, erfarer Ekstra Bladet

Nu får Asbjørn Kragh Andersen endelig muligheden for at prøve sit potentiale af. Foto: Mikkel Tariq.
Nu får Asbjørn Kragh Andersen endelig muligheden for at prøve sit potentiale af. Foto: Mikkel Tariq.

I to sæsoner har cykelrytteren Asbjørn Kragh Andersens kæmpe talent været holdt nede af misforståelser, modvilje og sort uheld på det franske prokontinentalmandskab Delko Marseille Provence KTM, men fra nyt- år får den 25-årige rytter atter luft under vingerne, når han skifter til Bjarne Riis’ ambitiøse kontinentalhold, Team Virtu Cycling.

 Det erfarer Ekstra Bladet fra kilder tæt på holdet i forbindelse med etapeløbet Danmark Rundt, hvor Kragh Andersen kører for Postnord Danmark-holdet.

Asbjørn Kragh Andersen har i flere år været en rytter, som Bjarne Riis har fulgt tæt, og som han har hjulpet i kraft af sin erfaring og sin indsigt i træning, teknik og kost.

Også under sit ophold på det franske hold, som gav ham hans første professionelle kontrakt, har Kragh Andersen stået i jævnlig kontakt med Riis.

 ’Fransk helvede’
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger kæmpede Kragh Andersen med næb og kløer for at blive løst fra sin kontrakt med Delko Marseille Provence KTM sidste år, så han allerede i denne sæson kunne køre for Riis, men det lykkedes ham ikke.

 Det skyldtes primært, at han efter langstrakte knæ- problemer omsider fik demonstreret sit talent, da han vandt en etape i det norske løb Tour de Fjords i september. Delko-holdet var pludselig ikke parat til at slippe ham, idet hans form gav håb om flere sejre.

En ung Asbjørn Krag ved DM i enkeltstart. Foto: Claus Bonnerup
En ung Asbjørn Krag ved DM i enkeltstart. Foto: Claus Bonnerup

Langt lysere fremtid I år lagde Asbjørn Kragh Andersen ud med en fornem syvendeplads i det italienske G.P. Costa degli Etruschi, men så begyndte holdet at foretage mærkværdige dispositioner i hans løbsprogram.

– Jeg er blevet kastet rundt i manegen til alle de løb, hvor de bare skulle bruge fyld, sagde Kragh Andersen til TV2 i august.

– Det går jo ikke, at jeg bliver sendt til Gabon i en uge, hvor jeg kører godt, for så at komme hjem og holde en halvanden måneds løbspause.

– Det betyder jo, at jeg hele tiden kommer tilbage på nul, sagde han og beskrev sit ophold i på holdet som et ’fransk helvede’. Nu er en forventeligt langt lysere fremtid på plads for den talentfulde rytter. Det bekræftede han mandag på Frederiksberg før starten på første etape af Danmark Rundt.

– Alt er på plads, og jeg glæder mig til at komme i gang, sagde Asbjørn Kragh Andersen, som dog ikke vil navngive sin nye arbejdsgiver. Bjarne Riis havde kun én kommentar til sagen, da Ekstra Bladet forhørte sig om Asbjørn Kragh Andersens skifte til Team Virtu Cycling.

– Det lyder da spændende, sagde Bjarne Riis. Asbjørn Kragh Andersen har tidligere i karrieren kørt for Team Trefor og Christina Watches-Kuma. Han er storebror til World Tour-rytteren Søren Kragh Andersen, der kører for det tyske Team Sunweb.

Se også: Storhold jagter endnu en dansker: Her er det nye stjernekuld

Se også: VM-holdet på plads - Fuglsang forbigået

Se også: Dansker tager pis på sig selv efter operation: Nu 150 gram lettere

Urs Zimmermann fører feltet an i Motorola-trøjen i 1991. Foto: All Over Press. Ekstra Bladet+ Enspænder undgik feltet: Smidt ud for at køre i bil på hviledag

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen