Her kører Andreas forkert: ’Nej, nej, det er fandeme løgn’

Efter at have sikret sig vigtige point i bakkespurten, kørte 19-årige Andreas Kron forkert i Danmark Rundt og frygtede, at alt var tabt

Se de sjove billeder; her kører rytterne forkert. (Video: DR)

SE DEN PINLIGE BOMMERT I TV-PLAYEREN HEROVER

På podiet i Kalundborg blev Riwal-rytteren Andreas Kron tirsdag eftermiddag hædret med bakketrøjen og hyldet for sin flotte indsats på første etape af Danmark Rundt, men undervejs var han ved at tabe det hele på gulvet.

På Asnæs Indelukke, som efter danske forhold er en ganske modbydelig stigning, skød Kron af sted sammen med Mathias Bregnhøj (BHS – Almeborg Bornholm) og sikrede sig vigtige bjergpoint – for så blot straks efter at blive ledt af ruten.

- Førerbilen og nogle motorcykler kørte lige ud, og vi fulgte så bare efter, men snart kom en tv-motorcykel op til os og forklarede, at vi kørte den forkerte vej, fortalte Andreas Kron efter sejrsceremonien.

- ’Nej, nej, det er fandeme løgn’, tænkte jeg og blev sgu ret gal. Der gik lidt panik i den, og jeg tændte sgu lidt af, for jeg har jo lidt temperament, ikke?

- Jeg troede, at alt var tabt, men så fik jeg at vide, at vi ville få hullet igen, så det gik jo, sagde Kron med henvisning til, at løbet blev stoppet, og at han og hans udbrudskammerater så blev sendt af sted med det hul til feltet, som de havde før den uheldige episode.

- Det er ikke helt det samme at starte igen på den måde, men det er okay. Det betyder ikke det store nu, da jeg alligevel står her med bakketrøjen, sagde Kron.

Etapen blev vundet af Casper Pedersen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Etapen blev vundet af Casper Pedersen. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Løbsdirektør Jesper Worre ærgrede sig dybt over det pinlige koks, som fandt sted netop, da DR havde indledt sin direkte transmission fra etapen. Hans udlægning afviger lidt fra Andreas Krons, idet Worre ikke var bekendt med, at en bil og flere motorcykler var kørt lige ud frem for at følge ruten mod venstre.

- Pilene var sat op, og ruten var afmærket. De to, der sad forrest, kørte lige ud. Der er ingen, der har vist forkert vej, men der manglede faktisk en kontrol (en official, der viser vej, red.). Han ankom lige efter, desværre, sagde Jesper Worre.

- Vi har kontrol hver gang, vi skifter retning, men her var der altså et sammentræf af hændelser, som fører til det her.

Beslutningen om at stoppe løbet traf Worre sammen med UCI-kommissær Martin Bruin. Episoden er ikke ualmindelig i cykelsport, og det er normalt, at situationen løses, som den blev det tirsdag, forsikrede Bruin efterfølgende.

Feltet tog episoden med godt humør, men Worre var alligevel ærgerlig over denne skønhedsplet på et oftest fejlfrit gennemført Danmark Rundt.

- Det er første gang i løbets historie, at det her sker for os. Første gang i 27 år. Selvfølgelig ærgrer jeg mig dybt over det her. Det er irriterende, sagde Worre.

Cykling - 12. sep. 2017 - kl. 18:06 Dansk komet vandt åbning: Se den pinlige cykel-brøler her

1 af 2 Danmark Rundt blev indledt med en ordentlig bommert. Foto: Tariq Mikkel Khan
2 af 2 
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen