Juniorrytter sikrer ny dansk medalje ved EM i cykling

Julius Johansen fik sølv og hentede den anden danske medalje på åbningsdagen af EM i cykling i Herning

Julius Johansen i midten. Foto: Jan Sommer
Julius Johansen i midten. Foto: Jan Sommer

Julius Johansen sikrede onsdag den anden danske medalje på førstedagen af EM i cykling i Herning.

Den 17-årige dansker blev nummer to i juniorernes enkeltstart, så han sikrede en sølvmedalje.

Andreas Leknessund fra Norge blev EM-guldvinder, mens Sebastien Grignard fra Belgien tog bronze.

Andreas Leknessund var i mål 14 sekunder foran Julius Johansen efter 31,5 kilometers kørsel, mens Sebastien Grignard var yderligere fem sekunder efter på tredjepladsen.

Julius Johansen lagde hårdt ud og førte på de første mellemtider.

Andreas Leknessund havde imidlertid timet sit løb bedst, og på den sidste del af strækningen rykkede han fra danskeren.

Julius Johansen blev i juni dansk juniormester i både enkeltstart og i linjeløbet.

Tidligere onsdag sikrede Emma Norsgaard sig bronze i enkeltstart for juniorer.

Danskeren blev nummer tre bag de to italienere Elena Pirrone og Letizia Paternoster, der tog sig af henholdsvis guld og sølv.

På den 18,2 kilometer lange rute sluttede Emma Norsgaard 11 sekunder bag vinderen, Elena Pirrone, og tre sekunder bag Letizia Paternoster.

Se også: For sidste gang nogensinde: 'Her er det eneste sted, jeg kan stoppe'

Se også: Top-favoritten gik HELT kold: 'Han var jo tæt på parkeringsbøde'

Se også: Han er en glat ål i gult: Froome er pletfri

Urs Zimmermann fører feltet an i Motorola-trøjen i 1991. Foto: All Over Press. Sport og Spil Enspænder undgik feltet: Smidt ud for at køre i bil på hviledag

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen