'Kyllingen': Nu bliver det da helt absurd

Rytterne besluttede tirsdag at stoppe 2. etape af Danmark Rundt på grund af hårdt vejr – for så bagefter at cykle til deres hoteller

Rytterne gennemførte ikke anden etape. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Rytterne gennemførte ikke anden etape. Foto: Tim Kildeborg Jensen

ODENSE (Ekstra Bladet): Vejret på Sydfyn var tirsdag eftermiddag for dårligt til at køre cykelløb i, hvorfor rytterne forlangte 2. etape af Danmark Rundt aflyst – hvorefter mange satte sig op på deres cykler for at rulle tilbage til deres respektive teamhoteller.

Det finder Ekstra Bladets cykelsportskommentator, Michael Rasmussen, absurd, og hele forløbet omkring den uvejrshærgede etape finder han dybt amatøragtig.

- Jo, det regner og blæser, men det er altså stadig 13 graders varme, og jeg er stensikker på, at alle i feltet har prøvet noget, der er værre end det her, siger Michael Rasmussen.

- Hvis det her danner præcedens, så er der en hel masse cykelløb i Danmark både forår og efterår, der nu kan blive aflyst. Og når så rytterne sætter sig i sadlen og cykler hjem til deres hotel, så bliver det jo helt absurd, siger Michael Rasmussen.

Michael Valgren fra Astana-holdet blev inden etapen udpeget af feltet som rytternes repræsentant i et sikkerhedsmøde, hvor også Sunweb-sportsdirektør Morten Bennekou, Jesper Worre, UCI’s kommissærer ved løbet samt repræsentanter for politiet deltog.

Da uvejret tog til og etapen skred fremad, bad holdene via Morten Bennekou om at få neutraliseret løbet på den formodet mest hærgede strækning. Det skete, men under neutraliseringen valgte rytterne så at aflyse væddeløbet, da ingen længere tog ansvar for at holde tempoet oppe.

Rytterne blev simpelt hen kolde og mistede lysten til at køre. Løbsdirektør Jesper Worre slog fast, at der var et flertal i feltet, der foretrak et varmt bad på hotellet frem for at køre cykelløb i det barske vejr.

- De færreste synes, det er sjovt at køre i regn og blæst i 13 graders varme, men sådan er forholdene nu engang i Danmark nogle gange, siger Michael Rasmussen.

- Jeg synes helt ærligt, at det virker som om, at nogen har følt behov for at udnytte deres mandat og deres taletid frem for bare at bide tænderne sammen.

- Det virker amatøragtigt, at sådan en rundbordssnak skal tages under selve løbet. Hvis kommissærerne havde set 15 ryttere blive blæst i det fynske øhav, så er det nok rimeligt at stoppe løbet, men det var der slet ikke tale om her, siger Michael Rasmussen.

Rytterne stoppede løbet i en skov cirka 20 kilometer fra forplejningszonen ved Fåborg, hvorfra der var medvind hele vejen de sidste godt 65 kilometer til målstregen i Odense.

Cykling - 13. sep. 2017 - kl. 19:20 Valgren efter Danmark Rundt-drama: Amatøragtigt!

Se også: Ærgerlig løbsdirektør: 'Nogle ryttere ville hellere have et varmt bad'

Cykling - 13. sep. 2017 - kl. 15:44 Kæmpe drama i Danmark Rundt: Etapen annulleret midt i skov

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen