Mange Tour-hold vil kaste glans over Danmark Rundt

Allerede flere måneder før løbsstart har arrangøren af Danmark Rundt fået tilsagn fra flere Tour-hold

Astana er et af flere Tour-hold, som skal køre Danmark Rundt. Foto: All Over Press
Astana er et af flere Tour-hold, som skal køre Danmark Rundt. Foto: All Over Press

Når cykelløbet PostNord Danmark Rundt i midten af september skydes i gang, så bliver det med flere hold, som også er på startlisten til årets Tour de France.

I en pressemeddelelse fra Danmarks Cykle Union (DCU) lyder det, at mere end en håndfuld af årets Tour-hold allerede har givet tilsagn om at køre Danmark Rundt i sensommeren.

- Der er stadig fire måneder til starten på Frederiksberg, men allerede nu har vi seks Tour de France-mandskaber på startlisten, siger løbsdirektør Jesper Worre i pressemeddelelsen.

Det drejer sig om de tre World Tour-hold Astana, Trek og Sunweb, som alle har markant dansk islæt, samt kontinentalholdene Direct Energie, Cofidis og Wanty.

Hos Astana kører Jakob Fuglsang, den forsvarende Danmark Rundt-mester Michael Valgren, Jesper Hansen og Matti Breschel, mens Lars Michaelsen sidder i en af sportsdirektørbilerne.

Trek har Kim Andersen som sportsdirektør og Mads Pedersen på en af cyklerne, mens Sunweb har Morten Bennekou blandt sportsdirektørerne og Søren Kragh Andersen i rytterstaben.

For Trek-holdet vil det være første deltagelse nogensinde, og løbsdirektør Jesper Worre håber, at flere store hold skriver sig på startlisten de kommende måneder.

- Vi arbejder stadig på at lukke et par aftaler mere, og vi er ret optimistiske i forhold til at få et par World Tour-hold mere med, siger han.

Jakob Fuglsang har vundet Danmark Rundt tre gange og er den mest vindende i løbets historie.

Årets løb starter på Frederiksberg 12. september og slutter i Aarhus 16. september.

Se også: Se de sære scener: Storklubbens fans forsvinder pludselig

Se også: Vestjysk sex-aktivist nummer et i Sverige

Hans-Henrik Ørsted var indehaver af timerekorden på 48,14472 km i tidsrummet 9. september 1985 til 26. september 1986. Han vandt tre individuelle verdensmesterskaber, samt vandt bronze i 4 km forfølgelsesløb ved de Olympiske Lege 1980 i Moskva. Foto: Peer Pedersen Ekstra Bladet+ Husker du Hans-Henrik Ørsted: Slagsmål, rivalisering og forfølgelse

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen