Ny skandale: Giro-favorit væltet af motorcykel

Sky-stjernen Geraint Thomas blev væltet af politimotorcykel på bjergetape i Giro d'Italia

En af favoritterne Geraint Thomas er væltet af motorcykel på Giro-etape. Foto: All OVer
En af favoritterne Geraint Thomas er væltet af motorcykel på Giro-etape. Foto: All OVer

Cykelsporten er ramt af en ny skandale.

Engelske Geraint Thomas lå nummer to i Giro d'Italia inden søndagens bjergetape, men 15 kilometer før mål blev Thomas og fem-seks andre ryttere væltet af en motorcykel.

Det samlede felt var på vej frem mod den afsluttende stigning på 9. etape til Blockhaus, da ulykken indtraf.

Den 30-årige englænder blev revet med i faldet, da en politimotorcykel stod stille i vejkanten. Men den stod så langt inde på vejen, at en Sunweb-rytter blev væltet af motorcyklen og efterfølgende røg over i flere andre ryttere. Udover Thomas røg også topnavne Adam Yates og Mikel Landa i asfalten i forbindelse med sammenstødet med motorcyklen.

Det er endnu uvist, hvor alvorlig ramt Thomas er, men tv-billederne viste, at Sky-rytteren igen kom op på cyklen og forsøgte at begrænse tidstabet. Hans arm var dog hårdt medtaget og blødte massivt, og i mål endte han med at tabe hele fem minutter og otte sekunder til Nairo Quintana, der vandt søndagens etape foran Thibaut Pinot, Tom Dumoulin, Bauke Mollema og Vincenzo Nibali og nu er ny mand i lyserødt.

Det seneste par år har cykelsporten været ramt af flere skandaler, hvor motorcykler har stået i vejen for cykelryttere. Selvom alle ryttere ser ud til at være sluppet uden de helt alvorlige skader, så blusser debatten om rytternes sikkerhed nu uden tvivl op igen.

Efter etapen har Geraint Thomas fortalt flere medier, at hans skulder gik af led, og så blev sat på plads igen, hvorefter han kørte videre.

 

Se også: Tragedie ryster cykelsporten: Sådan vil eksperter udbedre trist tendens

Se også: Lavede 'en Fuglsang': Cykelstjerne rasende på motorcykel

Se også: Kæmpe-skandale: Motorcykel kostede Fuglsang etapesejren

Fränk Schleck vinder på Alpe d'Huez i Tour de France i 2006. Foto: Peter Dejong/AP. Ekstra Bladet+ Historien bag cykelholdet: Masser af succes

Bjarne Riis åbner op for Ekstra Bladet i et eksklusivt interview, der går i dybden med tabet af hele hans livsværk. Foto: Norde van Ernst Ekstra Bladet+ Riis i eksklusivt interview: Sandheden om bruddet med Tinkov

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen