Nykåret verdensmester skifter til dansk cykelhold

Den nykårede juniorverdensmester Julius Johansen har lavet en aftale med det danske cykelhold coloQuick

Julius Johansen har underskrevet en kontrakt med det danske cykelhold coloQuick gældende fra næste sæson. Foto: Poppe Cornelius
Julius Johansen har underskrevet en kontrakt med det danske cykelhold coloQuick gældende fra næste sæson. Foto: Poppe Cornelius

Den 18-årige cykelrytter Julius Johansen har fundet sit nye hold, blot få dage efter at han blev kåret som juniorverdensmester ved VM i cykling.

Den unge dansker har således underskrevet en kontrakt med det danske cykelhold coloQuick gældende fra næste sæson.

Det oplyser holdet i en pressemeddelelse.

- Julius har været i kikkerten i længere tid, og jeg er ovenud tilfreds og stolt over, at han slutter sig til coloQuick-holdet fra 2018, siger sportsdirektør Christian Andersen i pressemeddelelsen.

Julius Johansen skulle have skiftet til Giant-Castelli, men økonomiske problemer har tvunget holdet til at lukke efter denne sæson.

Her bliver Julius verdensmester

Danskeren sikrede sig på fornem vis titlen som juniorverdensmester ved VM i Bergen i sidste uge. Han tog også sjettepladsen på enkeltstarten.

- Julius er en uhyggelig stærk temporytter, der er outstanding for sin aldersgruppe både på landevej og banen.

- Jeg er ganske sikker på, at hvis han ikke var blevet ramt af defekt under VM-enkeltstarten havde han også snuppet den. Jeg har aldrig selv set et større dansk talent, lyder det fra sportsdirektøren.

Julius Johansen er en del af det danske "Baneprojekt 2020", der satser stort på OL i Tokyo. Og han er glad for at have fremtiden på plads.

- Jeg er sikker på, jeg har valgt det rette hold. Hos coloQuick kan jeg få chancen for at udvikle mig på landevejen, kombineret med at jeg fortsætter på banen, lyder det fra den unge dansker.

Se også: Løbsdirektør er også agent: Kæmper for job til VM-komet

Se også: Suverænt dansk VM: Tævede store cykel-nationer

Se også: Dansk medicinal-gigant pumper millioner i cykelhold

Chris Froome hæver Tourens største check på 500.000 kroner for at vinde løbet. Foto: AP/Christophe Ena Sport og Spil Tror du, Tour-rytterne scorer kassen? Så tro om igen!

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen