Riis krummer tæer: De kan alle gøre det bedre

Bjarne Riis har flere gange været ude med riven efter Astana, men han nærer ikke særlig modvilje mod det kasakhiske ’danskerhold’, forsikrer han

Bjarne Riis mener, at der er plads til forbedring på alle hold i det professionelle felt. Foto: Ernst Van Norde.
Bjarne Riis mener, at der er plads til forbedring på alle hold i det professionelle felt. Foto: Ernst Van Norde.

Flere gange under årets Tour de France sukkede Bjarne Riis dybt, da han som kommentator på TV 2 så løbet og konkluderede, at det kasakhiske ’danskerhold’ Astana var dårligt ledet og svigtede sine danske ryttere.

’Det fungerer fandeme ikke. Det gør det bare ikke’, konstaterede han, da Michael Valgren i et indslag fortalte, at han ikke kendte sin konkrete opgave under en etape.

Riis gik så vidt som til at advare danske talenter mod at køre på holdet, men det skyldes ikke særlig modvilje mod netop Astana, siger Riis nu. Holdet var bare i fokus på grund af, at de danske ryttere Valgren og Jakob Fuglsang var på Tour-holdet.

- Der er konkrete ting galt på Astana. Ting, som jeg synes, at alle burde kunne se, men jeg kunne tage hele rækken af hold og pege på ting, der kunne gøres bedre, siger Bjarne Riis.

- Jeg har ikke specielt noget imod Astana, og jeg har ingen intention om at kaste mig ud i en ordkrig med Vinokurov og Fofonov (Astana-ledere, red.). Det er medierne, der udlægger det her som en stor konflikt, siger Bjarne Riis.

Atter i år følger Bjarne Riis sit Véloconcept-kontinentalhold i etapeløbet Danmark Rundt, som skydes i gang tirsdag. Her ses Riis under sidste års løb sammen med sin næstældste søn, Thomas, som kører på holdet. Foto: Jonas Olufson.
Atter i år følger Bjarne Riis sit Véloconcept-kontinentalhold i etapeløbet Danmark Rundt, som skydes i gang tirsdag. Her ses Riis under sidste års løb sammen med sin næstældste søn, Thomas, som kører på holdet. Foto: Jonas Olufson.
 

- Det gælder Astana, og det gælder hele striben af hold: Der mangler ’leadership’ (ledelse, red.). Det har jeg sagt ofte før, og det står jeg ved. Når Valgren kommer ud af bussen før en etape og siger, at han ikke kender sin konkrete opgave på dagen, så krummer jeg tæer.

- Det er dårlig ledelse. Selvfølgelig skal han vide, hvad hans opgave er, og når jeg ser det som kommentator, ja, så siger jeg det højt. Jeg sidder der jo ikke for at stryge nogen med hårene. Det ville da være underligt, hvis ikke kommenterede de fejl, som jeg mener, der bliver begået på holdene, siger Bjarne Riis.

Siden sit farvel til cykling på højeste niveau med sit pludselige exit fra World Tour-holdet Team Tinkoff i marts 2015 har Riis haft som ambition at gøre comeback med et nyt hold formet præcis efter hans anvisninger.

Med forretningspartneren Lars Seier Christensen ejer Riis to danske cykelhold – et kvindehold og et kontinentalhold – men det er opbygningen af selskabet Riis-Seier Project, der lige nu optager ham mest. Selskabet udgøres af en stribe initiativer – blandt andet et rejsebureau og udvikling af motionscykler – der tilsammen skal skabe et stærkt økonomisk fundament under et fremtidigt World Tour-hold.

Med sin nære ven og forretningspartner Lars Seier Christensen er Bjarne Riis i færd med at lægge bunden til et dansk World Tour-hold. Foto: Lars Poulsen.
Med sin nære ven og forretningspartner Lars Seier Christensen er Bjarne Riis i færd med at lægge bunden til et dansk World Tour-hold. Foto: Lars Poulsen.
 

- Vi har ikke sat dato på, hvornår holdet skal blive til virkelighed. Det er vores ambition at skabe et hold, men lige nu er det vigtigst at få vores projekt op at stå, siger Riis.

- Vi tror på, at det, når det først er kommet helt op at køre, kan understøtte et World Tour-hold, så det ikke er så økonomisk ustabilt, som de fleste hold er det i dag, siger Riis og henviser til det amerikanske World Tour-hold Cannondale, som i øjeblikket kæmper for overlevelse på grund af en sponsor, der er sprunget fra.

- Hvis vi havde et hold, der pludselig stod i den situation, ville vores konstruktion kunne understøtte holdet i en periode og sikre, at holdets eksistens ikke blev bragt i fare. Det er det fundament, vi er i gang med at opbygge, siger Bjarne Riis.

Cykling - 22. jun. 2017 - kl. 22:32 Fyret af Riis for tillidsbrud: Nu krammer de igen

Se også: Riis ærgrer sig over Contador: Du kunne have vundet Touren igen

Se og hør Riis fortælle om den epoke, der sluttede, da Oleg Tinkov valgte at lukke Riis' livsværk:

04:37

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen