Sagan tager anden sejr på tre dage

Magnus Cort fik en sjetteplads på onsdagens tredje etape af BinckBank Tour

Peter Sagan er i det skarpe hjørne i Holland. Foto: All Over Press.
Peter Sagan er i det skarpe hjørne i Holland. Foto: All Over Press.

Cykelrytteren Peter Sagan (Bora) vandt onsdag tredje etape af det belgiske cykelløb BinckBank Tour.

Det er slovakkens anden etapesejr, da han også vandt løbets første etape.

Se også: Tidligere verdensmester forlænger tre år med Sky

Med syv kilometer til mål, blev en gruppe udbrydere hentet, og etapen sluttede i en massespurt, som det var blevet spået.

Finalen på de 185 kilometer blev hektisk på grund af regnvåde veje, og på de sidste kilometer måtte flere ryttere en tur i asfalten.

Jean-Pierre Drucker (BMC) kom væk fra feltet mod slutningen, og det lignede en sejr til rytteren fra Luxembourg, men få hundrede meter før stregen måtte den luxembourgske rytter kapitulere.

Peter Sagan kom flyvende forbi Drucker og tog sin anden etapesejr i årets BinckBank Tour.

Verdensmesteren tog sejren foran belgieren Edward Theuns (Trek-Segafredo) på andenpladsen og franske Rudy Barbier (AG2R) på tredjepladsen.

Danske Magnus Cort (Orica-Scott) fik begyndt sin spurt for sent, og han tog en sjetteplads på etapen.

Med sejren er Peter Sagan nu kun fem sekunder efter Stefan Küng (BMC) i førertrøjen. Danske Søren Kragh Andersen (Sunweb) ligger nummer fem med otte sekunder op til schweizeren.

Det hollandske løb er blevet kørt siden 2005 og var frem til i år kendt under navnet Eneco Tour.

Se også: Contador smed cykel-bombe: Nu sender Tinkov en sidste sviner

Se også: Riis ærgrer sig over Contador: Du kunne have vundet Touren igen

Se også: Respekt: Contador kunne have scoret millioner

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen