Cykling

Skred fra Wall Street: Nu har børsmægler sat verdensrekord

Evelyn Stevens slog lørdag timerekorden, da den tidligere Wall Street-kvinde tilbagelagde små 48 kilometer på cykel

  • Evelyn Stevens skrev sig lørdag ind i historiebøgerne. (Foto: AP)
Evelyn Stevens skrev sig lørdag ind i historiebøgerne. (Foto: AP)

Evelyn Stevens har set på mange tal , siden hun kom til verden for 32 år siden.

Den amerikanske kvinde arbejdede i en årrække som børsmægler hos Lehman Brothers i New York, inden hun kastede sig over en professionel karriere i cykelsporten.

Det har vist sig at være en fornuftig beslutning. For mens hendes tidligere arbejdsgiver var virksomheden, der kickstartede finanskrisen med et brag i 2008, har Stevens færd taget en anderledes positiv drejning - mod toppen.

Og så er vi tilbage ved det med tallene. Lørdag kunne OL-håbet fra USA kigge på en række cifre, der for hende givetvis har været sjovere at se på end selv de hedeste kursstigninger.

47,980 kilometer. Det var beskeden på tavlen, da Stevens efter 60 minutters smertefuld watt-udledning stoppede op i den olympiske velodrome i Colorado Springs.

Se også: Selvfølgelig: Sagan blev nummer to i brostensåbner

Den præstation var nok til en ny verdensrekord, eftersom den tidligere lød 46.882 kilometer. Den var sat af australske Bridie O'Donnell tidligere på året.

Selv forklarede en lykkelig Stevens, at hendes fortid i finansverdenen havde haft positiv effekt på rekordforsøget. Hendes udholdenhed var ganske enkelt blevet bedre efter flere år med dybt fokus på at analysere tal. Men end ikke den mest kalkulerende type kan forudse alting, skulle det vise sig.

- Jeg har arbejdet meget med den mentale forberedelse til det her. Det er ikke almindeligt, at du får en chance for at sætte en verdensrekord. I begyndelsen ønskede jeg bare at bevare roen, siger Stevens ifølge Forbes.

- I slutningen, tror jeg, at alle kunne se, at jeg var på slingrekurs i svingene. Men frem for alt var det en fantastisk mulighed, siger den nye indehaver af verdensrekorden.

Nu venter en lille pause, og efter den velfortjente restitution vil Stevens så fortsætte træningen.

Her er et af de helt store mål at erobre en plads på det amerikanske OL-hold, så hun ligesom i 2012 kommer til at optræde ved verdens største sportsbegivenhed, der afholdes i Rio i august.

Se også: Chris Anker drømmer om Tour-comeback

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Mest læste i sport
Seneste i sport
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen