Valgren viser VM-form med sjetteplads i etapeløb

Tom Dumoulin (Sunweb) løb med sejren i etapeløbet BinckBanck Tour. Michael Valgren (Astana) blev nummer seks

Danskeren blev 6'er i BinckBanck Tour. Arkivfoto: AP
Danskeren blev 6'er i BinckBanck Tour. Arkivfoto: AP

Den danske cykelrytter Michael Valgren (Astana) sikrede sig søndag en samlet sjetteplads ved etapeløbet BinckBanck Tour.

Den samlede vinder af World Tour-løbet, der tidligere hed Eneco Tour, blev hollandske Tom Dumoulin (Sunweb), mens belgierne Tim Wellens (Lotto Soudal) og Jasper Stuyven (Trek) blev henholdsvis nummer to og tre.

Søndagens syvende og sidste etape blev vundet af Jasper Stuyven.

Danske Michael Valgren lå på en samlet femteplads inden den afgørende etape og gled altså en placering ned til den samlede sjetteplads.

Den fine placering tyder dog godt forud for den kommende efterårssæson, der blandt andet byder på VM-linjeløbet på landevej i norske Bergen.

Michael Valgren blev nummer 15 på søndagens etape, hvor han kom i mål ni sekunder efter den belgiske etapevinder.

Danske Søren Kragh Andersen (Sunweb) ender også med en fin placering på løbets samlede 16.-plads. Mads Pedersen (Trek) og Mads Würtz Schmidt (Katusha) bliver henholdsvis nummer 68 og 81.

Se også: Fuglsangs skræk-comeback: Astana-stjernen får forfærdelig melding

Se også: Tour de France tættere på Danmark

Chris Froome hæver Tourens største check på 500.000 kroner for at vinde løbet. Foto: AP/Christophe Ena Sport og Spil Tror du, Tour-rytterne scorer kassen? Så tro om igen!

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen