Cykling

Vanvittigt styrt: Overlevede fald på 12 meter

Christina Jewelry Pro Cyclings unge tysker slap med skrækken efter et særdeles spektakulært styrt

  • Arnold Fiek slap gudskelov med livet i behold (Fotoet lånt med godkendelse fra Christina Jewelry)
Arnold Fiek slap gudskelov med livet i behold (Fotoet lånt med godkendelse fra Christina Jewelry)
1/3
Næste »

Claus og Christina Hembo vendte tidligere i år tilbage til cykelsporten, da de blev hovedsponsor for det tyske cykelhold Team Stuttgart, som fremover lyder navnet Christina Jewelry Pro Cycling.

Det danske smykkefirma havde savnet sporten og fik med god hjælp af vennen Stefan Schumacher, som nu er frontfiguren på det tyske mandskab, stablet projektet på benene.

I går havde holdet så en stor start i det schweiziske endagsløb GP Lugano, der dog ikke ligefrem endte særlig rart for holdets unge tysker, 22-årige Arnold Fiek.

Se også: Christina Watches er tilbage: Her er deres nye cykelhold

Han kom særdeles uheldigt af sted under de våde betingelser i det midteuropæiske land. Det fortæller holdet på deres facebook-side

- I dag er vores tanker med Arnold Fiek. Arnolds GP Lugano sluttede brat på grund af et spektakulært styrt på de regnvåde veje. Han missede et højre sving, og styrtede ind mod et bro-rækværk, hvorpå han fløj 12 meter ned over en klippe og endte i søen i Lugano. Arnold blev reddet af arrangørernes redningsbåd og blev sendt på hospitalet.

- Det er svært at forstå, men han mistede aldrig bevidstheden. Han fik en våd dragt og en ekstraordinær historie at fortælle. Undersøgelsen af ham viste, at han fik en lille revne i sin hofte og andre skrammer. Vi ved endnu ikke, hvornår han er tilbage igen, men i det mindste kan vi fortælle jer, at han er ok og heldigvis overlevede et sandt mareridt, skriver holdet på deres facebook-side.

Her er rækværket, som kun fangede Fieks cykel men ikke rytteren selv (Fotoet lånt med godkendelse fra Christina Jewelry) Her er rækværket, som kun fangede Fieks cykel men ikke rytteren selv (Fotoet lånt med godkendelse fra Christina Jewelry)  

Som man kan se på billederne øverst oppe, var det en ganske dramatisk episode, der udspillede sig for Fiek.

Kun holdets tyske kaptajn Stefan Schumacher gennemførte endagsløbet, da han blev nummer 33. Mere end fire minutter efter vinderen, Sonny Colbrelli fra Bardiani-CSF-mandskabet.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen