Ærgrer sig over at sælge topscorer til Brøndby

Lyngby er svækket til kampen om oprykningskampen efter salget af David Boysen, som Lyngby gerne ville beholde.

Her scorer Boysen 'FIFA-mål'.
1/2
Næste »

Lyngby fører 1. division i fodbold og har kurs mod Alka Superligaen.

Præmisserne bliver dog lidt vanskeligere i forårssæsonen. Mandag aften mistede Lyngby sin ligatopscorer, David Boysen, efter Brøndby købte ham fri et halvt år før kontraktudløb.

Se også: Så billigt får Brøndby målfarlig kant-profil

Lyngbys cheftræner, David Nielsen, ville gerne have beholdt den målfarlige kantspiller i forårets oprykningskampe, men han accepterer også spillerens skifte til en større klub.

- David Boysen har et superstjerne-gen og en superstjerne-mentalitet, han spillede et godt efterår, han scorede mange mål, og han var samtidig del af et succesfuldt hold.

- Så selvfølgelig havde vi gerne beholdt David, og hverken vi eller David har været på markedet efter en aftager. Slet ikke. Men vi er stadig en udviklingsklub, og David har været her i noget tid, hvor han har udviklet sig meget.

- I det lys er Brøndby en flot og rigtig mulighed for ham, siger David Nielsen til Lyngbys hjemmeside.

Se også: Oprykningsfavoritten Lyngby mangler millioner

11 gange i efteråret har Boysen scoret for Lyngby i 1. division, hvilket gør ham til rækkens topscorer. De seneste to år er han kåret til årets spiller i 1. division.

Ifølge Ekstra Bladet betaler Brøndby 350.000 kroner for at købe Boysen fri. Han træner for første gang med Brøndby tirsdag formiddag.

Se Boysen nedlægge Vejle med denne perle:

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Seneste fodbold
Hent flere
Mest læst i fodbold
Hent flere
Tipsbladet
Søndagens rygtebørs: Everton offensive
Optakt: AaB - Lyngby BK
Se højdepunkterne: AGF dukkede FCM på heden
Optakt: Silkeborg IF - SønderjyskE
Brøndby-træner: Skuffet over mig selv
Glæde i OB: Enorm betydning
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen