AGF-nedrykning skal ikke fylde: Erik R vil stikke næsen frem

Erik Rasmussen er tilbage som cheftræner efter en lang pause. Nu handler det om Vendsyssel FF, jagten på Superligaen og om at gøre op med fortiden

Ekspert: Dobbeltrolle i Vendsyssel kan se meget underlig ud

56-årige Erik Rasmussen er tilbage i dansk fodbold, Vendsyssel FF har ansat den erfarne træner som formand for klubbens sportslige udvalg, og han vil gerne bevise sig selv. I dette store interview fortæller han bl.a. om skjulte dagsordener i fodbolden, og hvorfor det har været nødvendigt for ham at vende tilbage som cheftræner.

Renoverede Vendsyssel FF har inden foråret i 1. division fået nye ejere, og Erik Rasmussen står som det måske klareste symbol på, at Vendsyssel FF har formuleret større ambitioner. Nordjyderne vil være i den bedste række inden for de næste tre sæsoner, og 56-årige Erik Rasmussen er hentet ind som sportslig formand, ligesom han efter en noget tumultarisk optakt også er udnævnt som cheftræner.

- Jeg har altid været cheftræner, men jeg har samtidig fået mulighed for at tegne de store linjer. Det er et andet ansvar og en anden funktion end tidligere. Nu skal jeg også koncentrere mig om det store billede, og det har især været enormt tiltalende for mig.

For den erfarne cheftræner er det også en frisk start, ligesom der for klubben er lagt op til flere ændringer. I Sierra Leone har han i de sidste fem år således drevet en humanitær organisation (FANT, Football For A New Tomorrow), ligesom han undervejs har etableret en fodboldklub (FC Lion Pride) i det fattige, lavtstående vestafrikanske land. Nu er han dog tilbage i den danske fodboldverden, hvor han får mulighed for at implementere sin egen ledelsesfilosofi.


- Når jeg har valgt at komme hjem igen, er det også i erkendelse af, at jeg har brugt fem år af mit liv på at opbygge projektet (FANT, red.) og starte en professionel fodboldklub. Sierra Leone er også et samfund, der kan udmatte dig. Magthaverne og dem, som ellers har indflydelse, gør ikke ret meget for befolkningen, som virkelig lider. Det er selvfølgelig også grunden til, at der er brug for hjælp, men det er med til at tære på dig.

- Jeg vil gerne skabe udvikling, og jeg synes som udgangspunkt, at der er rigtig mange områder i verden, hvor der er uretfærdighed.

Erik Rasmussen er kommet videre siden AGF-tiden. Rasmus Flindt Pedersen
Erik Rasmussen er kommet videre siden AGF-tiden. Rasmus Flindt Pedersen
 

Ja, Sierra Leones er kommet lidt på afstand, men det samme kan man ikke sige om de tanker, som han mener, at han hele tiden har haft. Sideløbende med sin nye stilling fortsætter han også i den humanitære organisations bestyrelse, ligesom han fortsat skal have ansvaret for handicap- og antiprostitutionsprojekter for unge, som han vil sikre bedre forudsætninger.


- Grundlæggende tror jeg på, at hvis vi alle behandler hinanden på en ordentlig måde, får vi også det bedste resultat. Succes er noget, som vi skal skabe sammen. Det gælder også for mit forhold til fodbolden. Nu er det mig, som skal tage de overordnede sportslige beslutninger, og det er nødt til at være med mennesket i centrum. Den ledelse, som jeg vil have, og som jeg også hele tiden har stået for, skal være værdibaseret.

Han gemmer ikke på ordene, og han siger noget, hvis han har en indskydelse. Han har tænkt over tingene, og han vil gerne fortælle. Han mener samtidig, at fodbolden som branche er for uærlig.

- Fodbolden er meget speciel. Der er mange skjulte dagsordener og mange, der snakker bag om ryggen på én, og det er ikke altid en særlig åben og ærlig verden. Det er en anden ledelsesstil, som jeg vil stå for. Hvor vi skal turde at se hinanden i øjnene. Hvor vi skal være ordentlige og turde at ærlige over for hinanden. Derfor er jeg også glad for, at jeg nu er i en position, hvor jeg selv kan lave strategien.


Strategi er det første, som man skal forbinde med hans funktion som cheftræner og formand for 1. divisionsklubbens nye sportslige udvalg, hvor han træffer den endelige beslutning.

Cheftrænerrollen er dog først kommet til en måned inden sæsonstart, hvor Joakim Mattsson blev afskediget, efter svenskeren ellers havde ført nordjyderne til en delt førsteplads i efteråret.

Hvorfor ventede I mere end en måned med at træffe beslutningen om at skifte cheftræner?

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at det har været en svær beslutning at skifte ud i vores personale. Joakim er og var meget vellidt, og det giver som regel også altid længere snor, og jeg er selvfølgelig ked af, at vi måtte stoppe samarbejdet, fordi han som person er meget, meget behagelig.

- Men jeg måtte også bare konstatere, at vi havde nogle for forskellige tilgange til, hvordan man spiller og træner. Det kan man ikke udlede efter få samtaler og træninger, men efter den første måned og efter meget grundige overvejelser følte jeg ikke, at det var hensigtsmæssigt at lade det fortsætte. Det handlede fx om, at vi meget gerne vil talentudvikle og havde nogle spændende spillere med et stort potentiale, og det kræver en bestemt træningsmetode. Joakim var rigtig dygtig til den kollektive træning, men for klubben og den vision, som vi har lavet, er den individuelle træning især afgørende. Vi vil især gerne have meget specifik og positionsorienteret træning.

Erik Rasmussen har efter beslutningen udtalt til andre medier, at han er klar over, at han vil være upopulær fra starten, og det er også det klare indtryk, som man kan få fra især sociale medier. Han lader dog forstå, at den kontroversielle fyring har været en både besværlig og velovervejet beslutning.

- Jeg ved også, at det i sidste ende er mig, som det falder tilbage på, og det er mig, som kommer til at stå på mål for resultaterne. Jeg er ansat som den øverste sportsligt ansvarlige, og derfor skal jeg træffe de beslutninger, som jeg mener, er de bedste for klubben, uanset om de er populære eller upopulære. Det er vilkårene.

- Joakims fyring har bestemt ikke været behagelig, og det er aldrig rart at såre andre, men fodbold er også bare især et spørgsmål om filosofi og holdninger, og derfor var det også en speciel konstellation, som desværre ikke kunne fungere, som vi havde håbet.

Erik Rasmussen i AGF-tiden. Foto: René Schütze
Erik Rasmussen i AGF-tiden. Foto: René Schütze

Rafael van der Vaart er med afstand Superligaens bedst betalte spiller. Foto: Polfoto. Sport og Spil Her er oversigten: Så meget tjener de fem bedste i din Superligaklub

Han er ikke nervøs for, at han efter mange sæsoners fravær fra sidelinjen com cheftræner har mistet fingerspidsfornemmelsen.

- Jeg har været kommentator i fire-fem af de år, hvor jeg har været væk, og så har jeg nu en gang beskæftiget mig med dansk fodbold i 33-34 år, siden jeg skrev min første kontrakt som spiller som 17-årig. Fodbold udvikler sig, og alle mulige mekanismer i et samfund udvikler sig, men det er jo heller ikke sådan, at man kan opfinde noget helt nyt i fodbold. Derfor føler jeg heller ikke, at jeg har mistet fingeren på pulsen. Tværtimod.

Han lægger dog ikke skjul på, at han gerne vil bevise sig i dansk fodbold, efter han sidst fik en uheldig afslutning på sin trænerkarriere.

- Efter rigtig mange gode år fik jeg en lidt dårlig afsked. I 15 år havde jeg en god tid som træner (Næstved, HB Køge, FC Midtjylland, red.), men AGF (2009-2010, red.) og det sidste halve år, hvor vi endte med at rykke ned, var med til at overskygge for det andet. Derfor vil jeg også gerne som leder vise, at de 15 år med den strategi og vision, som jeg står for, og hvor jeg havde succes, ikke var noget tilfælde, og at nedrykningen (AGF, 2010, red.) ikke skal være det, som fylder omkring mit omdømme.

Han fortæller, og man forstår, at han ikke vil lægge fingre imellem, og at han vil værne om en strategi, hvor man er ærlige over for hinanden og omgivelserne. Han mener, at det har kostet ham tidligere i karrieren, men det er ikke desto mindre den person, som han er, og det står han ved.

- Det er længe siden, at der er skrevet så meget om klubben (Vendsyssel, red.), og vi begynder at danne en profil og en selvforståelse. Vi vil gerne på fodboldlandkortet, og i den forbindelse skal vi ikke være bange for at stikke snuden frem og være ærlige og samtidig gøre det, som er nødvendigt, for at vi kan udvikle os som klub.

Vendsyssel vandt tirsdag en klar 4-0-sejr over HB Køge i DBU Pokalen og er dermed klar til kvartfinalen. Men fra i dag og frem til søndag er der fuldt fokus på 1. division og jagten Superligaen, når Fremad Amager gæster det nordjyske.

Vendsyssel ligger inden forårets afgørende kampe på en delt 1. plads med Hobro IK .

Se også: Efter 7 års eksil: Tryllerik vendte tilbage med sejr

Se også: AGF forlænger kontrakten med bænket klubikon

Fire helt nye spillere uden landskampe kommer med i EM 2020-truppen, spå eksperterne
Christian Eriksen vil fortsat være en central del af landsholdet om tre år, mener to fodboldeksperter. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen