AGF

Bundesliga-tophold vil have Lumb

Eintracht Frankfurt lurer på at hente den tidligere AGF-back på en fri transfer i Zenit Sankt Petersborg

  • Michael Lumb kan være på vej tilbage til Bundesligaen, hvor han tidligere har optrådt på en lejeaftale i Freiburg. (Foto: Ernst van Norde)
Michael Lumb kan være på vej tilbage til Bundesligaen, hvor han tidligere har optrådt på en lejeaftale i Freiburg. (Foto: Ernst van Norde)

Der har været rimeligt stille om den tidligere AGF-profil Michael Lumb stort set siden hans skifte til Zenit Sankt Peterborg i 2010.

Et appetitvækkende skifte er dog tilsyneladende i sigte for den 24-årige venstre back, der har fået langt mere spilletid på lejeophold i Feyenoord, AaB og Freiburg, end han har fået i den russiske storklub.

Bundesliga-sensationen Eintracht Frankfurt skal således være interesseret i at tilknytte Lumb, når backens kontrakt udløber til nytår. Det skriver Tipsbladet.

Frankfurt rykkede op 1. Bundeliga i sommer og startede den nye sæson med at indtage førstepladsen efter sejre over Leverkusen, Hoffenheim, Hamburger SV og Nürnberg i de første fire kampe.

Siden er holdet gået en anelse i stå og ligger nu på fjerdepladsen, lige efter Schalke og Dortmund.

Michael Lumb har spillet to landskampe for Danmark på den venstre back, der indenfor det sidste halvandet år har haft besøg af både Nicolai Boilesen, Michael Silberbauer, Simon Poulsen, Patrick Mtiliga, Kasper Lorentzen, Jesper Juelsgaard og Kevin Conboy.

Seneste Ekstra Bladet job

Tipsbladet

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk