Persondata politik

AGF lurepassede og tabte til mestrene

AGF ventede kun på at straffe FC Nordsjælland på kontraer - de blev selv straffet

19. Aug 17:00 AGF - FC Nordsjælland

SuperligaenStadion: NRGi Park, Danmark Dommer: Tykgaard, Michael
AGF
0
1
Slut
FC Nordsjælland
  • Joshua John og Steffen Rasmussen i kamp om bolden. (Foto: Ernst van Norde)
Joshua John og Steffen Rasmussen i kamp om bolden. (Foto: Ernst van Norde)
1 af 1

Seneste fodbold liste

Hent flere

Mest læst i fodbold liste

Hent flere
 

Bedømt på søndagens kamp mellem AGF og FC Nordsjælland, så kommer de to hold til at kæmpe i hver sin ende af tabellen i den nye sæson.

De regerende mestre vandt 1-0 på NRGi Park efter en kamp, hvor det var svært at se, at det skulle være AGF, der spillede foran et hjemmepublikum på 9.107 tilskuere.

FC Nordsjælland var således kampen igennem i massiv boldbesiddelse og ledte efter de åbne muligheder, mens AGF'erne stod dybt i banen og lurede på kontraer.

Kontraspil kan tit betale sig, og det var det også tæt på at gøre for AGF. I 1. halvleg sparkede Anders Kure en åben mulighed i feltet langt over mål, og i 2. halvleg kom Stephan Petersen et par centimeter for sent til et indlæg, som han ellers let ville have kunnet heade i mål - hvis han havde kunnet komme op til bolden.

Nordstrand og Parkhurst afgjorde det
Også Peter Graulund og David Devdariani fik gode muligheder for AGF undervejs i de 90 minutter.

Udeholdet måtte ofte nøjes med afslutninger fra distancen. Joshua John var to gange nærgående med giftige afslutninger, mens også Kasper Lorentzen forsøgte sig et par gange med gode skud.

Og ellers spillede mestrene i lange perioder bolden rundt om AGF-feltet og ledte efter pladsen til stikninger og et-to-afleveringer.

Den plads fandt den offensive back Michael Parkhurst og indskiftede Morten Nordstrand endelig med et kvarter igen af kampen.

Hurtigt spil i feltet mellem de to satte Parkhurst op til en sikker afslutning uden for Steffen Rasmussens rækkevidde.

AGF'erne lagde et tungt pres mod slutningen af kampen og skabte et par store muligheder, men heldet var ikke med aarhusianerne, som dermed kun har vundet en enkelt af sæsonens første seks kampe. FC Nordsjælland ligger derimod lunt i baghjulet på FC København på rækkens tredjeplads.

Se også:

Se også: Esbjerg stadig uden sejr

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik