Persondata politik

AGF ydmyget og ude af Europa

Kæmpe nedtur for AGF, som er ude af europæisk fodbold efter to ydmygende nederlag til georgiske Dila Gori

  • Hele tre gange måtte Steffen Rasmussen hente bolden ud af sit net. (Arkivfoto: Claus Bonnerup)
Hele tre gange måtte Steffen Rasmussen hente bolden ud af sit net. (Arkivfoto: Claus Bonnerup)
1 af 1

Seneste fodbold liste

Hent flere

Mest læst i fodbold liste

Hent flere
 

Superligaklubben AGF må sige farvel til europæisk fodbold allerede efter 2. runde af kvalifikationen til Europa League.

Den store skuffelse er en realitet efter to ydmygende nederlag til upåagtede Dila Gori fra Georgien.

I sidste uge tabte AGF 2-1 på hjemmebane, og i dag vandt georgierne hele 3-1 på Miskheil Meshki Stadium i hovedstaden Tbilisi.

AGF kom foran i begge kampe, men faldt derefter fra hinanden, og tabte altså hele 5-2 sammenlagt.

Læs også:

Se også: Dundrende AGF-fiasko i Europa League

Kampen i Georgien blev ikke vist i dansk tv, men ifølge stiften.dk, som var til stede på stadion, spillede hjemmeholdet kompakt og halvsvinsk.

AGF kom foran på et selvmål efter klumpspil, og kunne gå til halvleg med den lovende føring. Aron Johannsson blev i første omgang krediteret for målet, men det blev efterfølgende af UEFA rettet til et selvmål.

Men efter pausen spillede Dila Gori pågående og initiativrigt, og scoringerne faldt efter 62, 74 og 83 minutter.

Kampen blev spillet foran ca. 15.000 mennesker - heraf 75 AGF-tilhængere - i 35 graders varme.

Også norske Rosenborg var voldsomt på hælene. Det tidligere storhold så længe ud til at ryge ud til Kazakhstanske Ordabasy Shymkent. Efter 2-2 i Norge var Rosenborg ved at ryge ud via 1-1 i Kazakhstan, men fem minutter inde i kampens overtid sparkede Borek Dockal bolden mellem benene på kazakhstanernes keeper, og så var katastrofen afværget.

Hjemmeholdets fans gik amok efter slutfløjt, og overdængede banen med kasteskyts, rapporterer VG.

AGF stillede med følgende startopstilling:

Steffen Rasmussen

Mikkel Kirkeskov - Arthur Sorin - Atle Roar Håland - Adam Eckersley

Casper Sloth - Martin Jørgensen - Hjalte Nørregaard - Osama Akharraz

Aron Johannsson - David Devdariani

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik