Politiker til AGF: Glem nyt stadion - udbyg det gamle

- Aarhus Stadion ligger i historiske omgivelser, det har en perfekt placering - men tilskuerne må meget gerne komme tættere på grønsværen og spillerne, lyder det fra Venstres Gert Bjerregaard

  • AGF vil gerne score sig et nyt stadion - der er bare lang vej endnu, før det bliver en realitet. (Foto: Lars Poulsen)
AGF vil gerne score sig et nyt stadion - der er bare lang vej endnu, før det bliver en realitet. (Foto: Lars Poulsen)

Aarhus' ømme tå, AGF, har brug for et nyt stadion, fansene kræver det, fordi løbebanerne omkring græstæppet på NRGi Arena fjerner tilskuerne fra spillerne og dræber den stemning, der er medvirkende til at vinde fodboldkampe.

Direktør Jacob Nielsen håber inderligt på, at et nyt stadion kan stå klar inden for 2-5 år. Men klubben kan ikke løfte opgaven alene og får derfor på den ene eller anden måde brug for kommunens hjælp.

1. division: AGF henter ny direktør i Randers AGF - 28. okt. 2014 Vil sige farvel til løbebanen: Nyt stadion til AGF

Står det til Venstre i Danmarks næststørste by, så kan Jacob Nielsens drøm sagtens blive til virkelighed. Det er bare Aarhus Elite, selskabet bag AGF, der skal tage initiativ til, at der sker noget.

- Vi vil meget gerne se konkrete forslag fra Aarhus Elite. Jeg har allerede hørt forslag om et helt nyt stadion, men det ser jeg ikke som realistisk, siger Gert Bjerregaard, der er folketingskandidat og politisk ordfører for Venstre i Aarhus.

- Aarhus Stadion ligger i historiske omgivelser, det har en perfekt placering. Og hovedbygningen er fredet, så man kan ikke bare rive det ned for at bygge helt nyt. Men tilskuerne må meget gerne komme tættere på grønsværen og spillerne.

- Vi lytter til eksperterne i forhold til, hvordan tribunerne kan konstrueres. Man kan lægge en anden stigning ind på tribunerne, altså forlænge det nederste dæk på stadion ud over cindersbanen. Det ville give mere intimitet og nærvær på stadion, og det ville også være økonomisk til at klare. Så er der problemet med, at der ikke er tag over de nederste siddepladser, men det kan man måske også løse, siger Bjerregaard.

DBU Pokalen AGF Hobro AGF - 24. okt. 2014 Fans raser over AGF: 'En skandale uden fortilfælde'

Venstre-politikeren understreger dog, at ansvaret for, at det økonomisk kan hænge sammen, i høj grad er klubbens eget.

- Jeg har hørt et tal som 100 millioner kroner blive nævnt. Der er jo forskellige muligheder for at rejse de penge, men det er Aarhus Elite, der skal stå på mål for løsningen. Det skal foregå som en kombination af kommune, private investorer og AGF, siger Bjerregaard, der forestiller sig, at AGF kan betale af over deres stadionleje, hvis kommunen skyder penge i projektet.

- Vi har jo en anstrengt økonomi i Aarhus Kommune, så vi kan ikke sådan forære klubben og byen et nyt stadion, konstaterer Bjerregaard, der dog ser AGF-direktør Jacob Nielsens tidsramme på 2-5 år som et ganske fornuftigt udspil.

- Jacob Nielsens tidsramme lyder god og realistisk. Det kan fungere i forhold til at få ansøgt, få planmyndigheder indover. Men vi skal bare lige huske, at det er det røde flertal med borgmesteren i spidsen, der sidder på magten, og de har været utrolig passive i denne sag, lyder kritikken fra Venstre.

AGF med Wieghorst starter træningen efter ferien 1. division - 23. okt. 2014 Ny AGF-fiasko! Wieghorst i verbal infight

Borgmester Jacob Bundsgaards (S) kontor henviser til rådmanden for kultur- og borgerservice, den radikale Rabih Azad-Ahmad, der ikke kan forstå Bjerregaards kritik.

- Det er ikke et spørgsmål om at være passiv. Det handler om finansiering, om kroner og ører, som skal rejses. Det er fint med ambitioner, men hvis det ikke følges op af noget konkret, er det bare varm luft, siger Azad-Ahmad, der afviser, at kommunen kan hjælpe med økonomien.

- Det ser jeg ikke for mig. Det bliver ret dyrt. Det er ikke en tanke, jeg gør mig.

- Det glæder mig, at AGF har ambitioner og visioner. Men det afhænger af evnen til at løfte de visioner, og også af, hvor stor interessen er. Jeg vil gerne se AGF komme med noget mere konkret.

Bjerregaard fra Venstre foreslår, at kommunen kan finansiere en del af udgifterne som et lån, som AGF over nogle år betaler af over deres stadionleje. Er det realistisk?

Se også: AGF-træner: Stemningen er ikke fantastisk

- Jeg ved ikke, hvordan han har tænkt sig, at det skulle fungere. Men jeg vil gerne høre noget mere konkret på et møde, siger Aarhus-rådmanden.

Har AGF og Aarhus om fem år et stadion, som er dedikeret til fodbold?

Se resultat

Har AGF og Aarhus om fem år et stadion, som er dedikeret til fodbold?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Bør kommunen være behjælpelig med finansieringen af en ny stadionløsning for AGF?

Se resultat

Bør kommunen være behjælpelig med finansieringen af en ny stadionløsning for AGF?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen