Bevægende: Farvel til Tømrer

Silkeborg-legenden tog afsked med hjemmepublikum 17 år efter sin debut

  • Henrik Tømrer Pedersen sagde i dag farvel til Silkeborg Stadion. (Foto: Claus Bonnerup)
Henrik Tømrer Pedersen sagde i dag farvel til Silkeborg Stadion. (Foto: Claus Bonnerup)

Henrik Tømrer Pedersens sidste hjemmekamp fik Troels Bech til at rode sig ud i en lille afskedssalut om, at han kaldes bamse, og at han er blevet hele Silkeborgs fidusbamse.

Nå, uanset hvad… superlativerne stod i kø og var velmente hele raden rundt på dagen, hvor Mr. Silkeborg for sidste gang løb ind på det stadion, hvor eventyret begyndte i 1995.

Var der en plads i øjenkrogen, da den 37-årige angriber som den første gik ind på stadion i følgeskab med sine to børn, mens tilskuerne dannede en tifo med nummer 19, hans faste nummer?

Læs mere:

Se også: Viggo-effekten fik kort levetid

Alt var sat i værk for at give Tømeren den bedste afsked. Kun manglede en plads i startopstillingen og så selvfølgelig sejren. Da han i sin tid blev solgt til Bolton tjente Silkeborg 15 millioner kroner. Den største transfer i klubbens historie.

Efter opholdet i engelsk fodbold vendte han hjem til Silkeborg i 2008. Inden støvlerne helt stilles på hylden, mangler to udekampe og måske endnu et par rekorder.

Se mere:

Se også: Viggo Jensen: Silkeborg ramt af slitage

For øjeblikket deler han med 96 mål rekorden som den mest scorende Silkeborg-spiller med Heine Fernandez. Den rekord kan han sætte sig ene på, ligesom han bliver alle tiders ældste målscorer i Superligaen, hvis han scorer én gang mere.

Henrik Tømrer Pedersen, som debuterede, da Preben Elkjær var træner i klubben, har spillet 270 førsteholdskampe for Silkeborg.

Seneste Ekstra Bladet job

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere
Tipsbladet

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk