Silkeborg IF

Bordinggaard: Jeg har fuld opbakning

Silkeborg overtog med nederlaget til Brøndby Superligaens sidsteplads, og træner Keld Bordinggaard vakler

  • keld Bordinggard føler, at han har fuld opbakning i Silkeborg. (Foto: Ernst van Norde)
keld Bordinggard føler, at han har fuld opbakning i Silkeborg. (Foto: Ernst van Norde)

Silkeborg har ikke haft succes i denne sæson, og flere gange er der stillet spørgsmålstegn ved holdets cheftræner Keld Bordinggaard. Det sker nu igen, efter holdet tabte 1-2 hjemme til Superligaens agterlanterne - Brøndby.

Silkeborg er nu ny bundprop. Imidlertid mener cheftræneren selv, at han sidder sikkert i sædet.

- Jeg har al den opbakning, jeg skal have i den her klub, og så har jeg en tyrkertro på, at klubben gør det, den finder rigtigt i vores situation, siger han lidt kryptisk.

- Naturloven er sådan i den her verden, at når man vender hver en sten, så kan man nogle gange føle, at det er rigtigt at ændre i organisationen. Om det involverer min position, det kan jeg ikke udtale mig om, uddyber han.

- Selvfølgelig mener jeg ikke, det vil være rigtigt at ændre i organisationen, fastslår Keld Bordinggaard imidlertid.

Cheftræneren påpeger, at et par skadede spillere er på vej tilbage, og han uddyber, hvad han mener, der nu skal gøres.

- Det er vigtigt, at vi hele tiden vokser, og det er også på tide, siger Keld Bordinggaard.

Silkeborgs målmand Lasse Heinze er enig i, at holdet mangler noget.

- Det er rigtig, rigtig hårdt at være Silkeborg-spiller i øjeblikket, for vi skal simpelthen grave så dybt efter at gøre selv de nemme ting. Vi må prøve at stå sammen og støtte hinanden, siger målmanden.

Han mener faktisk, at Brøndby fortjente sejren.

- Vi er rigtig skuffede, men hvis man ser kampen ude fra, er det ikke sikkert, at vi kan indvende så meget. Jeg synes, Brøndby var bedst i en time af kampen, siger Lasse Heinze.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Mest læst i fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.