Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Bombejoke forsinker Esbjerg-fly

En EfB-sponsors sætning 'det er fordi, han har en bombe i røven', var ikke morsom for sikkerhedspersonalet i Liverpool-lufthavn

23:44, 01. apr 2008 | Ritzau /Sport

125 af Esbjergs sponsorer var i Liverpool til lokalopgøret mellem Liverpool og Everton i søndags. (Foto: AP)
125 af Esbjergs sponsorer var i Liverpool til lokalopgøret mellem Liverpool og Everton i søndags. (Foto: AP)

Annonce

  • Seneste i Fodbold

Annonce

Et forsøg på at være morsom ved sikkerhedstjekket i Liverpool John Lennon Airport faldt næsten så galt ud, som det kunne, da et selskab på 125 af elitefodboldklubben EfBs største sponsorer søndag aften blev forsinket på vej hjem fra en weekend med god mad og drikke og kampen mellem Liverpool og Everton, skriver JydskeVestkysten onsdag.

En af deltagerne, en erhvervsmand fra Esbjerg, var kommet igennem sikkerhedstjekket, da en af de andre passagererne udløste et bip, da han gik gennem gennemlysningen.

Da maskinen bippede endnu en gang, vendte han sig om og sagde:

- 'It's because he's got a bomb up his ass'. (det er, fordi han har en bombe i røven, red.).

Ifølge den pågældende erhvervsmand var bemærkningen en joke, der dog viste sig ret malplaceret.

En hård tur
- Der var flere, der i første omgang grinede, men det gjorde security-medarbejderne ikke, og det gjorde jeg heller ikke, da jeg så dem. Jeg blev sat på en stol, noget afsides fra check in, sikkerhedsfolkene tog mit pas, og jeg fik at vide, at jeg ikke kom med flyet, fordi jeg havde sagt b-ordet.

- Efter et par samtaler, hvori jeg beklagede, fik jeg dog lov at rejse med hjem, fortæller den pågældende, der afviser, at han var beruset eller i særligt løftet stemning:

- Det havde været en hård tur, så det var mere træthed. Men jeg beklager, at de andre kom til at vente i flyet på grund af mig.

JydskeVestkysten erfarer dog, at der under turen blev indtaget godt med både fast og flydende, og at der også på stadion Anfield Road i Liverpool var mindst én episode, hvorefter en af EfB's gæster var tæt på at blive smidt ud.

EfB's sponsoransvarlige, H.C. Warrer, afviser, at der er tale om et problem for klubben.

- Ingen på denne tur har overskredet grænsen for, hvad man bør eller kan indtage. De samarbejdspartnere, vi har med, ved, at man repræsenterer en virksomhed, og det synes jeg, at alle i det store og hele lever op til. Men vi er ikke babysittere, siger han.

- Det var bestemt ikke for at afprøve sikkerheden. Jeg kendte ikke de skrappe regler, så det var en malplaceret joke, som, fortalte de, jeg normalt ville være blevet anholdt for.

Annonce