SMS Tip

Køge skriver med australsk målmand

FODBOLD: Superligabejlerne fra Køge har fundet afløseren for Nenad Novakovic, der er rykket til OB

13:45 - 17. jan. 2007 | Michael Winther-Rasmussen

Køges superligaaspiranter har nu fundet afløseren for den stærke målmand, Nenad Novakovic, der har skrevet kontrakt med OB.

1. divisionsklubbens nye målmand bliver australske Chris Sharpe, der senest har været reservekeeper i Viborg.

Australieren skifter på en fri transfer, da hans kontrakt med Viborg udløb med årsskiftet. Den jyske klub havde på forhånd meldt ud, at man ikke var interesseret i at forlænge aftalen.

- Jeg er meget glad for, at tingene omkring min fremtid nu er faldet på plads. Det er en god mulighed for mig, og jeg glæder mig til at komme til at spille weekend efter weekend, forklarer Chris Sharpe på Viborgs hjemmeside.

Sharpes kontrakt med Køge er foreløbigt kun gældende frem til sommerpausen. Den 24-årige målmand får altså et halvt år til at overbevise træner Henrik Larsen om, at han er værd at satse på.

Annonce

Annonce

Annonce

  • Seneste i Fodbold

Annonce

Img