Persondata politik

Auri: Problem hvis vi havde tabt

Brøndbys træner mener, det var på tide, at heldet endelig var på Brøndbys side i sejren over Silkeborg

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

EKSTRA Sport og spil

 

Efter seks nederlag i træk var Brøndby-træner Auri Skarbalius ovenud lykkelig for 2-1-sejren over Silkeborg mandag aften i Superligaen.

- Jeg tænker ikke på det som seks kampe i træk med nederlag. Jeg ser det som en ny sæson, hvor jeg har set tydelig fremgang i de første to kampe, selvom vi taber, siger Skarbalius.

Med Brøndbys sejr blev det bekræftet, at denne superligasæson er en sæson, hvor alle kan slå alle.

- Det er en liga med mange gode hold. Og vores sejr var meget, meget vigtig, for hvis vi ikke havde vundet, havde det nok sat sig som et mentalt problem.

- Når det nu var gået imod os så mange gange, var det på tide, at det gik vores vej. Hvis vi havde tabt i dag, havde det ikke været sjovt, siger Brøndby-træneren.

At Brøndbys forløsende sejr kom på hjemmebane var næsten givet. Af sidste sæsons kun ni sejre var de syv på Brøndby Stadion.

Silkeborg havde dog blot tabt et af de seneste fire opgør på Brøndby Stadion.

Silkeborgenserne kunne efter en sejr i Esbjerg og et nederlag i Horsens i sæsonens to første superligakampe være kommet op på en tredjeplads. I stedet er holdet nu placeret lige over nedrykningsstregen.

- Det er en massiv skuffelse, at vi ikke fik noget med, siger Silkeborg-træner Keld Bordinggaard.

- Med et selvmål og et brændt straffe bliver det saftsuseme svært. Vi skabte ellers de åbne muligheder, der skal til. Men vi fik ikke som fortjent, siger han.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik