Debut i Champions League, to mål i ligaen for Ajax Amsterdam og første
optræden i landsholdstrøjen. Det har været nogle vilde uger for det 18-årige
fodboldfænomen Viktor Fischer, som bliver betragtet som et af de varmeste
unge navne i europæisk fodbold lige nu.
Men hvor kommer talentet fra er der sikkert en del fodboldfans, der undrer sig. Ikke fra fremmede er svaret, hvis man spørger den unge mands far, Henrik Fischer. Viktors morfar var nemlig landsholdslegenden Poul Pedersen - den første spiller til at opnå 50 landskampe for Danmark.
Læs også: Se også: Storklubber i kø efter Fischer
- Hans morfar var efter sigende en fantastisk god fodboldspiller, og som jeg ser det, er det da derfra, at Viktor har størstedelen af sit talent. Da vi var yngre, rejste vi meget med mormor og morfar, og der spillede vi meget fodbold. Nu er Poul blevet firs, men dengang han var 70 kunne han stadig spille fodbold, og han var glimrende, fortæller den stolte far, som ikke lægger skjul på betydningen, den fodboldspillende morfar har haft for Viktor, især i knægtens yngre år.
Læs også: Se også: Fischer: Alt er eksploderet for mig
- De spillede meget sammen, og jeg er helt sikker på, at han har fået nogle
gode snakke med sin morfar. De svar, som han fik, vidste han godt, han fik
fra en kompetent mand, siger Henrik Fischer til TipsBladet.
Læs hele historien om Viktor Fischers kometkarriere, som har ført ham fra IF
Lyseng via AGF og FC Midtjylland til en startplads i Ajax Amsterdam og debut
på landsholdet i TipsBladet. Få det sammen dagens Ekstra Bladet.
