Gadefodbold forener Hellerup og Gellerup

Fodbold er løftestang for integrationen, når Danmark bliver vært for det første EM nogensinde i street soccer

Danmark bliver næste sommer vært for det første officielle EM nogensinde i gadefodbold.

Med en støtte fra EU på en million kroner er det kulminationen på de seneste års konstant voksende succes for street soccer.

Unge fra otte europæiske lande dyster med base i Esbjerg om mesterskabet i street soccer med Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) som tovholder.

Street soccer er blevet voldsomt populært i aldersgruppen af unge mænd mellem 13 og 25 år, som det ellers i årevis ikke er lykkedes at lokke ind i den etablerede fodboldverden.

Gadefodbolden er derfor med til at skabe et nyt idrætsmiljø i forhold til det allerede kendte i de etablerede idrætsklubber.

Dermed spiller gadefodbolden en særlig stor rolle i integrationen af især unge med en anden kulturel baggrund. De er i stort mindretal eller ikke-eksisterende i de mange andre klub- og foreningsidrætter, som danskerne ellers dyrker.

- Street fodbold er eksploderet de seneste år. Vi oplever nu en stigning på 20 procent til stævnerne hvert år, siger Frederik von Sperling, der er leder af projektet hos DGI og fortsætter:

- Gadefodbold er et af de få succesfulde multikulturelle fællesskaber i Danmark, hvor halvdelen er Thomas fra Hellerup, og den anden halvdel er Mohammed fra Gellerup.

I forbindelse med europamesterskabet bliver unge fra de otte deltagerlande uddannet inden for street-aktiviteter, og erfaringer skal bredes ud til hele verden.

Af de 50 unge frivillige, der involveres i projektet, kommer mindst halvdelen fra sociale boligområder eller ghettoer.

DGI træner de frivillige, som alle skal være med til at udvikle rammerne omkring EM og løse praktiske opgaver.

EM i street soccer afvikles i forbindelse med DGI’s landsstævne 4.-7. juli 2013.

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Seneste fodbold
Hent flere
Mest læst i fodbold
Hent flere
Tipsbladet
Robert Lewandowski nedlagde Atletico
Arsenal snupper førstepladsen efter storsejr
Ny AGF-sportschef: Skal have flere spiller fra Skandinavien
United tæt på Southampton-profil: Jeg er færdig i Southampton
Jeppe Curth: Udtalelser om homoseksualitet er misforstået
Real Madrid-stjerner tilbage mod Dortmund
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen